Mariagerfjord og omegn

Snigpremiere på Kvinden i buret

.Pressemeddelelse: Filmen baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller Med Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter, Mikkel Boe Følsgaard, Søren Pilmark, Troels Lyby og mange flere Billetterne til snigpremieren d. 25. september kl. 19 kan allerede nu købes på Hadsundbio.dk. Hadsund Bio har fået mulighed for at vise filmen allerede en uge før premieren. Zentropas med […]

Snigpremiere på Kvinden i buret
Af Redaktion 30. august 2013

.
Pressemeddelelse:

Filmen baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller

Med Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Sonja Richter, Mikkel Boe Følsgaard, Søren Pilmark, Troels Lyby og mange flere

Billetterne til snigpremieren d. 25. september kl. 19 kan allerede nu købes på Hadsundbio.dk.

Hadsund Bio har fået mulighed for at vise filmen allerede en uge før premieren.

Zentropas med spænding ventede filmatisering af Jussi Adler-Olsens bestseller KVINDEN I BURET får danmarkspremiere torsdag d. 3. oktober med Nordisk Film som distributør.

MEN allerede den 25. september kan du se den i Hadsund Bio.

Filmen bliver den første af fire spillefilm om Afdeling Q. Efter KVINDEN I BURET er det planen, at filmene bliver en årligt tilbagevendende filmbegivenhed med forventet premiere på de tre efterfølgende film i slutningen af henholdsvis 2014, 2015 og 2016.

Stjernecast med Nikolaj Lie Kaas i spidsen
Filmatiseringen af KVINDEN I BURET byder på et sandt stjernecast. I alle fire film bliver det Nikolaj Lie Kaas, der skal spille den dominerende hovedrolle som vicekriminalkommisær Carl Mørck. Som hans nye makker Assad ses Fares Fares, Sonja Richter spiller den tilfangetagne politiker Merete Lynggaard, Mikkel Boe Følsgaard spiller Meretes hjerneskadede lillebror Uffe, Troels Lyby spiller Carls tidligere makker Hardy, der har mistet førligheden, og i rollen som drabschef Marcus Jacobsen ses Søren Pilmark.

KVINDEN I BURET instrueres af Mikkel Nørgaard (instruktør af bl.a. Klovn the Movie, Klovn serien, samt afsnit af Anna Pihl og Borgen). Universet til de fire film er skabt af Mikkel og Nikolaj Arcel, som også har skrevet manuskriptet. Alle fire film produceres af Zentropa ved producer Louise Vesth.

Handlingen
Efter en blodig skudduel, der efterlader hans to partnere henholdsvis død og lammet, bliver vicekriminalkommissær Carl Mørck tvunget til at lede den nyoprettede Afdeling Q, en afdeling for uopklarede sager. I afdelingen er kun Mørck og hans nye assistent, Assad. Selvom de får udtrykkelige ordrer på kun at sortere og gennemlæse sagerne, går der kun en enkelt dag før Carls stædige natur kaster dem hovedkulds ud i mysteriet om Merete Lynggaard; en vellidt og ambitiøs politiker der for fem år siden er forsvundet fra en færge, og hvor det eneste vidne er hendes hjerneskadede bror, som bliver fundet skrigende på bildækket. Sagen henlægges som et formodet selvmord. Denne forklaring overbeviser dog ikke Carl og Assad, og de begiver sig ud på en rejse, der fører dem dybt ned i samfundets mørkeste afkroge og på sporet af et kalkulerende og forskruet sind.

Om bøgerne
Serien om Afdeling Q og Carl Mørck blev skudt i gang i 2007. Bøgerne har herhjemme ind til videre solgt over 1.600.000 eksemplarer. Alle romanerne har høstet priser og førstepladser på bestsellerlisterne i både indland og udland. I Danmark har bogserien både modtaget Læsernes Bogpris, Harald Mogensen prisen og De Gyldne Laurbær og seriens Flaskepost fra P har også modtaget Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. I Tyskland har Jussi Adler-Olsen med Afdeling Q-serien igennem to år været den bedst sælgende forfatter overhovedet. I skrivende stund er det samlede salg for serien over 7 millioner bind.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler