Mariagerfjord og omegn
Søren Zachariassen forlader Hobro før tid
.Af sportschef Jens Hammer Sørensen, Hobro IF: Offensivspilleren Søren Zachariassen har besluttet at ophæve sin kontrakt med Hobro IK et halvt år før udløb. Det er mangel på spilletid på førsteholdet, der har fået den unge angriber til at se sig om efter andre muligheder.I sommeren 2012 skiftede offensivspilleren Søren Zachariassen fra daværende Vejle Boldklub […]
.
Af sportschef Jens Hammer Sørensen, Hobro IF:
Offensivspilleren Søren Zachariassen har besluttet at ophæve sin kontrakt med Hobro IK et halvt år før udløb. Det er mangel på spilletid på førsteholdet, der har fået den unge angriber til at se sig om efter andre muligheder.
I sommeren 2012 skiftede offensivspilleren Søren Zachariassen fra daværende Vejle Boldklub Kolding til Hobro IK på en 2-årig aftale for at udvikle sig i den ambitiøse 1. divisionsklub. Efter snart halvandet års ophold i Hobro har Søren Zachariassen netop besluttet sig for at forlade Hobro IK før tid. Det sker på grund af manglende spilletid på klubbens bedste hold, der ligger i spidsen af NordicBet Ligaen.
Jeg har haft et ønske om at ophæve kontrakten før tid, fordi det vigtigste for mig som fodboldspiller er, at jeg spiller førsteholdskampe, idet det er der jeg kan udvikle mig som ung spiller. I Hobro har udsigten til spilletid her i efteråret været dårlig, og derfor søger jeg nye udfordringer, forklarer Søren Zachariassen.
En anden årsag til beslutningen er også, at Søren Zachariassen til foråret skal gennemgå et praktikforløb i forbindelse med sine studier, og han har været bevidst om, at det vil komme til at tage en stor del af hans tid.
Jeg ligger meget vægt på at være i en klub, hvor jeg har det godt med mine holdkammerater og ledelsen, og derfor er det også ekstra ærgerligt, at jeg skal forlade en klub, hvor jeg rent social har haft det super, konstaterer den 21-årige angriber.
Hos klubbens ledelse har man forståelse og respekt for Søren Zachariassens beslutning.
Vi er naturligvis kede af, at miste en dygtig spiller, men det har været Sørens eget valg, da han synes, at han er langt fra spilletid på førsteholdet. Det har været svært for ham i efteråret, da vi har rigtig dygtige folk på de pladser, som han gerne vil spille, siger Hobro IK´s sportschef Jens Hammer Sørensen i en kommentar.
Herfra kan vi kun give ham de bedste anbefalinger. Han er en dygtig spiller med nogle særlige spidskompetencer. Trods sin højde på 1,95 cm har han en god teknik samt et godt blik for at komme i feltet. Han er en fysisk robust spiller og har absolut et niveau, hvor han sagtens vil kunne gøre sig i 1. division, mener sportschefen.