Af Klaus Hansen
Onsdag den 16. juni var der inviteret til sommerafslutning i Motion og Café hos Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord.
Der blev trakteret med smørrebrød, øl, vin og vand samt kaffe og kage.
Herudover bød programmet på et interessant indslag v. Hans Flou, som viste naturfilm om slotte og herregårde i området.
Et par sange blev det også til, og det var tydeligt, at alle nød, at vi igen må synge sammen.
Tid til snak og hygge blev det også til, så alt i alt et meget vellykket arrangement med god stemning og højt humør hos alle.
Om motion og Café:
Mariagerfjord og Kræftens Bekæmpelse tilbyder fysisk træning og sociale aktiviteter for personer, som har, eller har haft kræft.
Det er gratis at deltage i motionen, og efter træningen er der mulighed for at komme i caféen og nyde en kop kaffe m.m. i samvær med de andre deltagere samt frivillige fra Kræstens Bekæmpelse.
Man kan deltage i motion og café i op til et år.
Tid og sted:
Sundhedscenter Hadsund hver onsdag kl. 9.00 11.30
Hobro Alderdomshjem hver onsdag kl. 13.00 15.00