Nyheder
Sommerferie-sjov på GASmuseet
.På GASmuseet i Hobro er der spændende sommerferie-aktiviteter for hele familien og det er lige nu! I GAS-laboratoriet kan man lave forskellige forsøgsopstillinger, man låner en ipad, får materialerne og lidt hjælp, og så går man i gang.Men her kan man eksempelvis brænde en klump kul af over en af bunsenbrænderne og udvinde gas af […]
.
På GASmuseet i Hobro er der spændende sommerferie-aktiviteter for hele familien og det er lige nu!
I GAS-laboratoriet kan man lave forskellige forsøgsopstillinger, man låner en ipad, får materialerne og lidt hjælp, og så går man i gang.
Men her kan man eksempelvis brænde en klump kul af over en af bunsenbrænderne og udvinde gas af kullet. Man kan se, at det er rigtig gas, når man sætter en tændstik til, og der kommer lys! Når man har brændt kullet af, har man koks tilbage, som stadig kan brænde.
Man kan også lave flammer ved bunsenbrænderne i flammernes hjørne, her kan man tydeligt kan se forskellen på gamle og nye flammer. Her kan man også brænde forskellige salte af og få flammer i andre farver. Bruger man et glasrør, kan man se, hvor varm flammen faktisk er, her skal man passe på fingrene.
Vi skal gerne alle sammen være med til at reducere CO2 udledningen og omstille fra sort til grøn energi. Men vi mennesker bidrager også til CO2 udledningen, når vi ånder ind og ud. I GAS-laboratoriet kan man lave forsøg der viser, hvor meget CO2 eller kuldioxid et menneske udleder. Man kan forsøge med sig selv. Her kan man også se filmen om fremtidens energiforsyning en energiforsyning, hvor vi ikke udleder så meget CO2, som vi gør i dag.
Er man en familie afsted og lidt snild, så kan man bygge et vandværk og drive det, og det er lidt af en kunst, hvis alle huse skal have vand nok.
Det hele lugter lidt men er næste ikke farligt;-)
GAS-laboratoriet er åbent mandag til torsdag kl. 9.30-12.
GASmuseet er åbent hver dag fra 1.juni til 31.august fra kl. 10-16, og man kan her se udstillingerne og opleve historien om den gamle energiforsyning om gas og velfærd fra 1853 til nu og måske se ud i fremtiden.
I GASmuseets udstillinger er der hele dagen mulighed for at børn kan gå på jagt efter koksekongens feriested. Han tager hvert år af sted for at holde ferie, men hvor er han taget hen i år? Lån en ipad på museet og følg sporene og find feriestedet. De voksne kan lån en ipad med en museumsguide på man kan også bare se udstillingerne, der har masser af levende formidling.
Prøv også det interaktive energispil BYEN som borgmester for en dag, eller byg med på GASmuseets egen by i Lego (vi har rigtig meget !!!) Der er masser af muligheder for både børn og voksne.
Ved siden af GASmuseet finder du Den Grønne Lund Hobro Byhaver og går du om i gasværkets gamle have finder du Hobro Miniby, der viser Adelgade i Hobro, som den så ud i begyndelsen af 1900-tallet.