.
Af Klaus Hansen
I år bliver det et gensyn og genhør med den spændende jazzsangerinde Line Ullits Mortensen, der er frontfigur i jazztrioen Between the Lines, der ud over sang byder på klaver og saxofon.
I år forestås andagten af sognepræst Anne Bundgaard Hansen, men forløbet bliver som altid en kort andagt, hvor trioen både sørger for præ- og postludium, lige som den også spiller til salmesangen.
Når andagten er slut, giver trioen med Line i spidsen så en jazzkoncert af en lille times varighed. Restaurant Neptun holder åbent både før og under andagten, og der serveres under både andagt og koncert.
Andagt og koncert arrangeres af menighedsrådet i Øster Hurup, og der er – som altid – gratis adgang.
Læs også: