Mariagerfjord og omegn
Sommerliv på stranden i Øster Hurup
.Den fantastiske strand ved Øster Hurup danner hver mandag i skolernes sommerferie rammen om sjove aktiviteter for børnefamilier.Som noget helt nyt sætter en lang række virksomheder og foreninger i og omkring Øster Hurup fokus på sjove aktiviteter på stranden. Hver mandag fra den 1. juli til den 12. august kl. 11 til 13 vil der […]
.
Den fantastiske strand ved Øster Hurup danner hver mandag i skolernes sommerferie rammen om sjove aktiviteter for børnefamilier.
Som noget helt nyt sætter en lang række virksomheder og foreninger i og omkring Øster Hurup fokus på sjove aktiviteter på stranden. Hver mandag fra den 1. juli til den 12. august kl. 11 til 13 vil der være masser af aktivitet og gode tilbud til strandløver og løvinder i alle aldre.
Den lokale fisker dukker op med dagens fangst, og trolden Lille Vildma fra Vildmosen fanger krabber og rejser med ungerne. Måske smager vi på fangsten eller ser hvem der fanger den hurtigste krabbe. Der vil være mulighed for at prøve kræfter med havkajak og de lokale virksomheder kommer med en lang række gode tilbud. Blandt andet stiller Dagli´Brugsen net til rådighed, som efterfølgende kan købes med stor rabat. Og så er det endda gratis, så bare mød op på stranden lige nord for Øster Hurup Havn.
Bag initiativet står deltagerne i projektet Øster Hurup Vejen til 5 stjerner et samarbejdsprojekt mellem VisitNordjylland, Mariagerfjord Kommune, VisitMariagerfjord, foreningerne og ikke mindst erhvervslivet i Øster Hurup. Projektets overordnede formål er at skabe vækst og udvikling i danske kystferiebyer, og i Øster Hurup har indsatsen været centreret om at få byens aktører til at samarbejde om at gøre både produkter, faciliteter, service og markedsføring 5-stjernet. Det endelige mål er at lave en samlet udviklingsplan for Øster Hurup.
Naturen omkring Øster Hurup er byens største attraktion, siger Bo Gregersen, centerleder på Lille Vildmosecentret. Den børnevenlige strand og de mange oplevelser som findes i Lille Vildmose, er med til at gøre området særdeles attraktivt for vores gæster. Det skal vi sætte fokus på f.eks. ved at lave masser af aktiviteter på stranden og i mosen.
Og det er ikke kun om mandagen der er aktiviteter. Om onsdagen er der masser af aktiviteter for de unge på stranden ved Kattegat Strand Camping. Kl. 13.00 er der beachvolley, kl. 16.00 er der Danmarks største vandkamp og om aftenen er der beachparty lige til lyse morgen