Rebild og omegn

Sov midt på kørebanen

Redaktion
Af Redaktion 21. november 2020

.
En bekymret borger i Rebild anmeldte, at en bilist holdt i tomgang midt på kørebanen. Det viste sig, at bilisten var kraftigt beruset og havde lagt sig til at sove bag rattet nu sigtet for spirituskørsel.

Rebild spiritusbilist faldt i søvn bag rattet
En borger i Rebild kontaktede Nordjyllands Politi torsdag den 19. november om aftenen. Vedkommende havde kørt ad Stendalsvej, da man her så en personbil, som var tændt, men alligevel holdt stille midt på vejbanen. Da borgeren forsøgte at kontakte føreren, så føreren ud til at være skidt tilpas.

En ambulance rykkede omgående ud til stedet, da der muligvis var tale om insulinchok. Da ambulancen ankom, fik bragt føreren ombord og begyndte at køre ham til hospitalet, kunne de heldigvis konstatere, at hans blodsukker var normalt.

Politiet ventede på ambulancens ankomst ved skadestuen, hvor de fik kontakt til føreren, som viste sig at være en 47-årig mand. Her kunne betjentene konstatere, at mandens ånde bar en kraftig lugt af alkohol. Og da politiet forsøgte at instruere manden i at deltage i en alkometertest, nægtede han at ville tage testen. Det viste sig, at manden blot var påvirket af alkohol.

Politiet sigtede derfor den 47-årige bilist for spirituskørsel. Da man efterfølgende tog en blodprøve på manden som bevismateriale i sagen, faldt han i søvn, mens blodprøven blev taget.
##50945##

Rebild og omegn

Se flere artikler