.
Af Klaus Hansen
Galakser i en uendelighed, røde og blå stjerner, grundstoffers dannelse og eksploderende supernovaer var nogle af de mange spændende fortællinger, som tilhørende blev meget klogere på, da astrofysiker Majken Brahe Ellegaard Christensen besøgte Hobro.
Mange oplevede, at de pludselig godt kunne forstå, hvorfor der er stor sandsynlighed for, at der kan være liv andre steder i rummet og hvor de grundstoffer, vi alle er lavet af, egentlig kommer fra.
Majken Brahe Ellegaard Christensen formidlede den meget komplicerede viden på en måde, så alle kunne være med. Det er dog ikke er sikkert, at alle kan huske det hele, for der var rigtig mange spændende fortællinger. Eksempelvis er det sjovt, at vi har bestemt, at den varme vandhane skal være rød og den kolde blå, for det forholder sig lige modsat med stjernerne. De største og varmeste stjerner lyser nemlig blåt, hvorimod de mindre varme stjerner lyser rødt. Vores egen sol lyser gulligt. Ved hjælp af smukke billeder fra rummet og skitser af stjerner kunne Majken forklare baggrunden.
En anden fortælling var, at vores solsystem ligner rigtig mange andre solsystemer i Universet. Der er intet, der tyder på, at der er noget specielt ved vores solsystem, der gør, at der lige præcis er kommet liv her. Der er uendeligt mange stjerner i Universet. Majken B. E. Christensen forklarede: Hvis du tager alle sandkorn på jorden, – ved Vesterhavet, på Tenerife, i Sahara, i Australien og alle andre steder og ganger hvert enkelt med 10.000, så har du et bud på, hvor mange stjerner, der er i universet. Så den statistiske sandsynlighed for, at der er liv mange steder i rummet er faktisk ret stor, fordi vi mener der er planeter om de fleste stjerner. Udfordringen er, at afstandene er så store og vi har ikke opfundet teknologi til at kunne kommunikere så langt væk.
Tilhørerne fik forklaret og vist, hvordan stjerner og deres planeter og måner bliver dannet af støv i rummet. Støvet består af forskellige stoffer, der kommer fra stjerner, der kollapser og eksploderende supernovaer. På grund af tyngdekraft mellem masser og bevægelse i rotation, bliver støvet presset sammen til at forme stjerner. Og når det sker, bliver grundstoffer dannet. Hydrogen bliver presset sammen til helium, som presses sammen til kulstof osv., indtil et vist punkt, hvor der skal bruges energi for at presse stjernens kerne yderligere sammen. Indtil det punkt bliver der frigivet energi, som vi ser som lys fra stjernerne på nattehimlen.
I spørgetiden ville tilhørerne vide, hvorfor Majken B. E. Christensen valgte at blive astrofysiker, en verden der traditionelt har været domineret af mænd. Forklaringen er, at hun fra lille af altid har kigget på stjerner sammen med hendes familie og fundet det spændende samtidigt med, at det er befriende at beskæftige sig med et felt, hvor politik, magt og stridigheder mellem mennesker er fuldstændigt ligegyldigt. Universet gør, hvad det gør, uanset hvordan vi opfører os på jorden. Men det giver stof til eftertanke, mener Majken B. E. Christensen, at det ikke lader til, at vi altid påskønner, hvor fantastisk og unik en planet, vi bor på.
Det var Mariager Fjord Soroptimisterne, der havde inviteret til foredrag for at sætte fokus på kvinders fortalerret og temaet miljø og klimaændringer. Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af aktive kvinder, der arbejder for at bedre kvinder og pigers vilkår i Danmark og i verden. I temaets ånd bød soroptimisterne på mange udgaver af hjemmelavede stjernekager og citronmåner til kaffen.
