Nyheder

Sparekassen Danmark Fonden giver 19.097 kroner til Øster Hurup Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Øster Hurup Lokalhistoriske Forening og Arkiv ansøgte i det forgangne forår Sparekassen Danmark Fonden Hobros jubilæumspulje om 19.097 kr. til en styrkelse af foreningens og arkivets arbejde og formidling af lokalhistorien. 

Sparekassen Danmark Fonden giver 19.097 kroner til Øster Hurup Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Foto: Sten Andersen og Olav Houmøller arkiverer gamle billeder
5. december 2024
Af Benedikte Jensen

Foreningen ansøgte om 10.000 kr. til en ny bogudgivelse i bogserien ”Fortællinger fra Hurup”, nr. 8 i rækken. Bogen bliver trykt i 200 eksemplarer og vil blive på ca. 140 sider.

I forbindelse med arkivets og foreningens arrangementer for at fortælle om den lokale historie og derved fremme den historiske interesse ved kurser og ved interne arbejdssituationer, har foreningen ønske om en projektor med computer, samt om maskineri til at omsætte dias + negative fotos til digitale fotos. Arkivet er nemlig indehaver af rigtig mange VHS-bånd, der fortæller om livet i Ø. Hurup og omegn.

Foreningens ansøgning blev velvilligt modtaget hos Sparekassen Danmark Hobro Fonden, og der blev til stor glæde og begejstring kvitteret med 19.097 kr. – 10.000 kr. til bog og 9.097 kr. til materiel til arkivets arbejde.

Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Læs også: Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Tilmeld dig vores nyhedsbrev