Mariager og omegn
Sparekassen Vendsyssel sætter strøm til Rosenhaven
.Af Klaus Hansen Siden 1912 har Mariager været kendt som Rosernes By, og det var forfatteren og forlagsdirektøren Peter Nansen, der holdt meget af Mariager, og hvor han tilbragte en stor del af sin fritid, der gav byen navnet Rosernes by, fortæller den tidligere borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen, der gennem mange år har ønsket sig, […]
.
Af Klaus Hansen
Siden 1912 har Mariager været kendt som Rosernes By, og det var forfatteren og forlagsdirektøren Peter Nansen, der holdt meget af Mariager, og hvor han tilbragte en stor del af sin fritid, der gav byen navnet Rosernes by, fortæller den tidligere borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen, der gennem mange år har ønsket sig, at Mariager fik en Rosenhave.
Først for ca. 4 år siden gik drømmen i opfyldelse, da ELRO Fonden bevilgede 500.000,00 kr. til etablering af Rosenhaven, og hurtigt lykkedes det, via CittaSlow, at få samlet en del frivillige, så projektet kunne fuldføres fortæller han, og fortsætter, at de mange rosenbede udelukkende passes af frivillige.
Siden etableringen er Rosenhaven besøgt af mange tusinde mennesker, ligesom der også afholdes sommerkoncerter, og for at kunne afholde disse koncerter krævers der strøm. Erik Kirkegaard Mikkelsen fortæller videre, at flinke naboer, indtil nu, via forlængerledninger har leveret den nødvendige strøm, og det siger sig selv, at det ikke er en holdbar løsning.
Regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Brian Kristiansen, kunne også se nødvendigheden af, at Rosenhaven fik sit eget strømanlæg, og sendte en ansøgning afsted til Sparekassen Vendsyssels Fond, der har bevilget ca. 25.000,00 kr. til formålet.
Regionsdirektør Brian Kristiansen siger yderligere, at han er glad for at få muligheden for at hjælpe Rosenhaven, som han anser for et stort løft til Mariagers turistmæssige udvikling. Afdelingsdirektør Michael Hermund supplerer med, at vi i Sparekassen Vendsyssel, som en del af lokalsamfundet, gerne hjælper med økonomiske håndsrækninger til foreningslivet, og at man altid er velkommen med ideerne.
Sluttelig pointerer Erik Kirkegaard Mikkelsen, at der naturligvis også skal nævnes, at forsyningsselskabet ENIIG, fra deres fond har støttet med 5.000,00 kr.
Formalia er ved at være på plads, så Fjordens El kan foretage installationen, så alt er på plads til den store sommerkoncert, der er programsat til torsdag, den 15. august.