Nyheder
Spillere kølet af brandbil
.Brandbiler på Hadsund Stadion Fodboldskolen 2015 Hadsund Boldklub havde for 23. år i træk fornøjelsen af at have DBUs fodboldskole igen. Hadsund Boldklub er en af de klubber, som har været med fra starten af til stor fornøjelse for børnene i Hadsund området. Fodboldskolen var i år lagt i uge 27 ligesom en stor del […]
.
Brandbiler på Hadsund Stadion
Fodboldskolen 2015 Hadsund Boldklub havde for 23. år i træk fornøjelsen af at have DBUs fodboldskole igen.
Hadsund Boldklub er en af de klubber, som har været med fra starten af til stor fornøjelse for børnene i Hadsund området. Fodboldskolen var i år lagt i uge 27 ligesom en stor del af DBUs fodboldskoler (over halvdelen) havde lagt.
Bl.a. holdt både Støvring og Hobro fodboldskole i samme uge, men det har ikke haft nogen betydning for deltagerantallet i Hadsund, som de seneste mange år har lagt stabilt på 112 deltagere, hvilket svarer til 7 grupper.
Dette er mit sidste år som leder af fodboldskolen i Hadsund efter 5 år som leder og et år som lederassistent, og vi leder efter en ny som vil stå i spidsen af Skolen til næste år. Helst en forældre til et af de mange børn som deltager på skolen.
Det vigtigste er ikke at man ved en helt masse om fodbold, men at man kan rive en uges tid ud af kalenderen og sætte rammerne til de dygtige trænere som kommer på skolen! Mange af trænerne i år var gamle kendinge fra Hadsund Boldklub, som selv er opvokset med fodbolden her.
Flere af trænerne har således også tidligere selv været spillere på fodboldskolen og senere trænerassistenter. Det har været en rigtig god uge, hvor solen har bagt ned på banerne. Dette har kunnet mærkes på både spillere, trænere og ledere, som har været meget trætte når dagen har været omme. På trods af den bagende sol er vi sluppet fuldstændigt for spillere med hedeslag og lignende en stor cadeau til trænerne som har tvunget vandpauser og vand i spillerne.
Fodboldskole ugen blev sluttet af med et brag af en vandkamp, hvor stort set alle spillere, trænere og ledere deltog, da Hadsunds frivillige brandmænd mødte op med brandbiler og sprøjtekanon den sidste time af fodboldskolen. Det var fantastisk og se 100 børn bare stå under de brusende stråler og nyde det kølende vand efter en varm uge.