.
Af Klaus Hansen
Frikvarteret præsentere et stjernespækket program med overraskelser og nye tiltag i det kommende år.
– Vi har forsøgt at gå nye veje i forhold til vort tidligere valg af kunstnere. Dette krydret med gamle kendinge har givet et spændende program, som vi håber publikum vil tage godt imod. Alle billetter sælges på Himmerlandsbilletten.dk og Ticketmaster.dk. Billetsalg frigives snart, fortæller Karsten Errebo fra foreningen og håber at spillestedet i 2020 vil få ligesågod opbakning som i 2019.
##45228##
Kommende koncerter:
Efter det guld sælgende og DMA vindende album Grand Prix med bl.a. den ikoniske fædrelandshymne Frit land opløstes Ulige Numre, og Carl Emil Petersen gik solo med albummet
Natradio hvor sange som Liv Før Døden , Skærgården og Finale På Et Filmset blev store radiohits, og endnu engang viste Carl Emils sine store evner som sangskriver.
Nu er han aktuel med nyt nummer Tiden Flyver som er forløber for albummet Amager Forbrænding der har release 1. November, produceret af Frederik Thaae der senest bl.a. har produceret Folkeklubbens Sort Tulipan. Carl Emil er med i dette års udgave af TV2 programmet Toppen af Poppen og til foråret turnerer han med sit band.
Dele af albummet er indspillet i Los Angeles sammen med Sune Wagner. Fra albummet kan man blandt andet høre singlerne “Liv før døden” og “Skærgården”.
Hør en smagsprøve her:
Dissing Las & Cross Band spiller Dylan 22. august
Billy Cross, tidligere guitarist og kapelmester hos Bob Dylan, går på scenen i 2020 sammen med trioen Dissing & Las for at fortolke Bob Dylan.
Der er tale om en enestående autentisk fortolkning af Dylan universet på højeste niveau, hvor Dylans musik vil blive spillet med musikalsk overlegenhed og høj intensitet.
Ledt an af Billy Cross som turnerede med selveste Uncle Bob i tre år og som medvirkede på to af hans albums.
Dissing & Las har også turneret i flere år med Dylans musik for et begejstret publikum, og det var som publikummer, at Billy Cross blev inspireret til at lave et musikalsk samarbejde.
Det bliver en stor fornøjelse at spille Dylans sange igen, sammen med et yderst kompetent hold, bedyrer Billy Cross efter at have hørt Dissing & Las fortolke Dylans musik.
Dissing, Las & Cross Band stiller med A-holdet af musikere, når de indtager scenen med Dan Hemmer på Hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer. Oplev denne unikke kombination af gamle toner i nye fortolkninger.
Det var sgu lidt nervepirrende pludselig at stå og spille Dylans musik med Billy, der har været kapelmester på en kæmpe turné, et livealbum og et studiealbum Bob Dylan. Men også bare virkelig inspirerende at mærke hans entusiasme og hans fænomenale guitarspil.
Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen med det her, udtaler Dissing & Las.
##45228##
Mezzoforte Funk / jazz festen er tilbage! 11. september
Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit Garden Party i 1983 og de var det første band fra Island, der turnerede internationalt med stor succes!
Eythor, Fridrik, Johann og Gulli udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20er da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz / rock drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år, og spillede derfor bl.a. to udsolgte jubilæums shows i Reykjavik i september 2017.
Det var Steinar Berg der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med Garden Party der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron.
Mezzoforte viste verden, hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skulle lyde og det har de gjort lige siden. Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer.
Islændingene leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer. Mezzoforte er den lækre lyd af Sportslørdag – bare live – tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde.
Hør Mezzofortes største hits her:
Back to Back 24. oktober
Siden deres albumdebut med Den Første i 1987, har den danske popduo Back to Back markeret sig som nogle af landets største sangskrivere. Hits som Jonathan, En Som Dig, Som De Andre Gør, Jeg Holder Fast, En Elsker Som Dig m.fl er blevet en fast del af radioerne og streamingtjenesternes spillelister og er sange, der stadig betyder noget for danskerne.
Siden gendannelsen har Back to Back, bestående af Nis Bøgvad og Morten Remar, turneret landet rundt og optrådt med deres band og store bagkatalog. 2017 blev markeret med en 30 års jubilæumstour, hvor et yderst deltagende og begejstret publikum tog imod bandet med åbne arme og efterfulgt af et ligeså hektisk 2018 med koncerter over hele landet.
Back to Back har ikke tænkt sig at læne sig tilbage og nyde succesen, men glæder sig til at vise i 2020, at de stadig har samme spilleglæde, er nærværende og levende som altid, med et show og sange, der altid er garant for en god omgang sing-a-long.
Hør en smagsprøve her: