Stævneleder og banelægger får stor ros

5. januar 2020

.Lørdag d.4. januar afholdt Mariager Fjord Orienteringsklub sit traditionsrige Nytårsløb, der siden år 2000 har været afholdt på skift i nærskovområderne ved henholdsvis Hadsund, Hobro og Mariager. I år blev stævnet afholdt i Mariager By og byskovene: Vesterskov og Munkholm-Himmelkol, og som beskrevet i indbydelsen, fik de i alt 90 løbere fra 14 forskellige klubber,…

.
Lørdag d.4. januar afholdt Mariager Fjord Orienteringsklub sit traditionsrige Nytårsløb, der siden år 2000 har været afholdt på skift i nærskovområderne ved henholdsvis Hadsund, Hobro og Mariager.

I år blev stævnet afholdt i Mariager By og byskovene: Vesterskov og Munkholm-Himmelkol, og som beskrevet i indbydelsen, fik de i alt 90 løbere fra 14 forskellige klubber, noget for pengene i det moderate til kraftigt kuperede terræn ud mod Mariager Fjord.

Stævneleder fra klubben var Carl Henrik Pedersen, og sammen med banelægger Keld Østergaard, var de godt tilfredse med løbet, der blev afholdt i et solskinsflot men kold vintervejr.

Løberne kunne vælge seks forskellige baner, hvoraf de tre var delt op i dame og herrer.

Bane, stævnets længste på 8.1 km. havde 8 deltagere og blev vundet af Nicolai Zaar Nielsen fra Mariager Fjord OK i tiden 54.53, hele 6 min. foran nr. 2 fra Horsens.

Bane 2 med 12 deltagere, blev vundet af Thorkild Jensen fra Randers OK i tiden 58.29, skarpt forfulgt af Henrik Bach fra Mariager Fjord OK i 1.00.55.

Bane 3.a med 17 deltagere blev vundet af Rolf Duedahl Nielsen fra OK Djurs i tiden 57.14. Blot 39 sek. efter kom Helge Poulsen fra Mariager Fjord OK ind på en 2.pl. efterfulgt af klubkammeraten Søren Munthe på en 3.pl.

Bane 3.b med 6 deltagere blev vundet af Kirsten Hald Holdensen fra OK Vendelboerne i tiden 1.00.51 og med klubkammeraten Ann Dissing på 2.pl. i 1.04.34.

Bane 4.a, stævnets største med 21 deltagere, blev vundet af Lars Jensen fra Mariager Fjord OK i tiden 39.25, og med klubkammeraten Jens Chr. Dalgaard på 2.pl. i 47.38.

Bane 4.b med 15 deltagere blev vundet af Bettina Gjedde fra Mariager Fjord OK i tiden 44.47. Her kom Mariann Kejser fra OK Pan nr.2 i 48.12.

Bane 5.a blev vundet af Gert Lundorff fra Mariager Fjord OK i tiden 49.10. På 2.pl. blev det klubkammerat Orla Jokumsen i 56.30.

Bane 5.b blev vundet af Nina Pedersen fra Hadsund Roklub i tiden 1.14.47, med Ella Klærke Mikkelsen fra Horsens OK på 2.pl. i 1.31.22.

Bane 6 blev vundet af Bodil Thy fra Rold Skov OK i tiden 52.23, med Lone Mølle fra Mariager Fjord OK på 2.pl. i 53.13.

Efter løbet blev deltagerne præsenteret for en næsten uhørt luksus i orienteringssporten, der jo som oftest foregår i øde skovområder, hvor der er langt til faciliteter af denne slags:

der var nemlig både bad og omklædning på Mariager Skole, hvor der var stævneplads.

Ligeledes blev der efterfølgende serveret pålægskagemand og drikkevarer til de mange løbere, der kunne hyggesnakke i gymnastiksalene på skolen, så der var mange point til både stævneleder Carl Henrik Pedersen og banelægger Kald Østergaard for et fantastisk arrangement.

Mariager og omegn

Se flere artikler