Arden og omegn

Stafet For Livet nærmer sig i Arden

Redaktion
Af Redaktion 30. august 2021

Af Klaus Hansen

Lørdag den 11. september 2021 holder vi for 3. gang Stafet For Livet i Arden.

Stafetten afholdes ved Arden skole fra kl. 12.00-22.00. I år er der tale om en forkortet udgave af Stafet for livet. der de tidligere år har varet 24 timer.

Vi håber at se rigtigt mange igen, uanset om man tilmelder sig stafetten, eller man bare har lyst til at være gæst på dagen. Alle er velkomne.

Stafetten i Arden har de tidligere år været med til at skabe en helt særlig fællesskabsfølelse.

Særligt stemningen omkring lysceremonien gør et stort indtryk. Stilheden, sangen, de mange lysposer smukt arrangeret i aftenmørket, hvor man står i stilhed, side om side, og alle har én, vi tænker særligt på og samtidig ved, at det har ham lige ved siden af også. Det går lige i hjertet på de fleste.

Overskuddet fra Stafet for Livet sendes videre til Kræftens Bekæmpelse.

Arden og omegn

Se flere artikler