StartUp Club med fokus på Sociale Media Strategi

24. november 2019

Af Klaus Hansen Den 3. december indbyder Mariagerfjord Erhvervsråd iværksættere til et informativt og spændende arrangement med fokus på, hvordan man implementerer og effektiviserer online marketing. Markedsføring af virksomhed, produkt eller service er meget vigtig, hvis man som iværksætter vil sikre, at ens virksomhed bliver kendt. Men der er mange muligheder og mange kanaler, når…

Af Klaus Hansen

Den 3. december indbyder Mariagerfjord Erhvervsråd iværksættere til et informativt og spændende arrangement med fokus på, hvordan man implementerer og effektiviserer online marketing.

Markedsføring af virksomhed, produkt eller service er meget vigtig, hvis man som iværksætter vil sikre, at ens virksomhed bliver kendt. Men der er mange muligheder og mange kanaler, når det kommer til markedsføring.

Alt efter ens produkt, ydelse og kundegruppe skal man vælge den rigtige markedsføringskanal. De digitale medier har de senere år fået større betydning, ikke mindst fordi de er effektive, forholdsvis billige at anvende og samtidig giver mulighed for resultatmålinger og opfølgning.

-På årets sidste StartUp Café, sætter vi fokus på hvordan man implementerer og effektiviserer online marketing og hvordan man binder det hele sammen. Dermed får du et strategisk overblik i de mest effektive marketingskanaler og tracking værktøjer for at eksekvere din markedsføring, siger erhvervskonsulent Henrik K. Hansen, Mariagerfjord Erhvervsråd.

-Det er lykkedes at lave aftaler med eksperten Marcus Amankwa-Jensen, kampganerådgiver fra Web2Media. Deltagerne kan forvente at få mange ideer og redskaber til effektiv markedsføring på nettet, som sikrer flere kunder til virksomheden, fortsætter Henrik K. Hansen

Rådgivere står klar til at svare på dine spørgsmål
Efter oplægget vil der være mulighed for at få sparring fra iværksætterkonsulenter og revisor, som står klar til at svare på både store og små spørgsmål. De giver gode råd og vejledning til, hvordan du som iværksætter kommer videre, eller hvis du har brug for det sidste skub før drømmen om en selvstændig karriere kan blive til virkelighed.

StartUp Café finder sted tirsdag d. 3. december kl. 17-21 på CEMTEC, Majsmarken 1, 9500 Hobro. Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning så skal tilmelding ske på: https://www.mfer.dk/arrangementer/ senest fredag d.29. november.

Hobro og omegn

Se flere artikler