Statsministerbesøg hos dagtilbuddet Aavangen i forbindelse med Velfærdsaftalen

1. maj 2021

Statsministerbesøg hos dagtilbuddet Aavangen i forbindelse med Velfærdsaftalen

Af Klaus Hansen

Statsminister Mette Frederiksen hilste på børn og pædagoger der inden længe bliver en del af Velfærdsaftalen, når den forventeligt bliver vedtaget i starten af maj måned.

Byrådet i Rebild Kommune vedtog onsdag aften den kommunale del af Velfærdsaftalen, der betyder at dagtilbuddene sættes fri for de normale regler i de næste tre år, hvor man i det enkelte dagtilbud derfor kan tænke mere lokalt og vildt i forhold til indholdet i hverdagen.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykte stor begejstring for besøget og understregede at hun har et stort fokus på Velfærdsaftalen, der handler om nærheden i de enkelte tilbud. Foruden Rebild Kommune er der indgået aftale med seks andre kommuner der frisættes på forskellige velfærdsområder.

##53792##
Borgmester Leon Sebbelin var også til stede under besøget og han og byrådet har arbejdet længe med at få indholdet i aftalen på plads.

– Det er en flot solskinsdag at kunne byde Statsministeren velkommen her i Terndrup. Hun kom helt tæt på et af de mange dagtilbud, hvor man snart skal i gang med at arbejde med en større involvering af f.eks. forældrene, under nogle meget friere rammer end vi er vant til. Der er gjort et kæmpe forarbejde af alle lige fra forældre, medarbejdere, ledere og politikere, for at vi i går aftes kunne vedtage nogle rammer og retningslinjer der giver dem den største mulige frihed i processen. Vi har stor tillid til at de kommer til at lave det allerbedste tilbud der passer lige nøjagtig til deres lokalområde. Udtaler Leon Sebbelin.

Den 31. maj er der planlagt kick off-event for Velfærdsaftalen i Rebild Kommune, hvor børn, forældre medarbejdere og politikere markerer starten på aftalen. Derefter går man i gang ude i de mange forskellige dagtilbud i løbet af juni måned, hvor medarbejdere og forældre involveres i processen og de senere resultater der kommer frem lokalt følges af bl.a. en politisk følgegruppe der består af en repræsentant fra hvert parti i byrådet.

Rebild og omegn

Se flere artikler