.
Af Jan Senft
Efter indendørssæsonen 2013/2014 gør trænerne i Hadsund Boldklub Fodbold status:
U8 Drenge
For U8 drenge har indendørssæsonen 2013/2014 været en lidt blandet sæson. Drengene havde første halvdel af sæsonen lidt svært ved at vende sig til det hårde halgulv. Trods dette vandt de dog en del kampe, og de kom til at ligge i midten af tabellen, med de to hold de har været repræsenteret med i DGI turneringen. Anden halvdel af sæsonen gik det noget bedre, og resultaterne begynde også at komme. I DGI turneringen endte de med at blive nr. 4 og 5. Ud over DGI turneringen har de været til forskellige cups. I Jutlander Bank Cup i Als, hvor der var to hold tilmeldt, blev drengene nr. 2 og 3 efter rigtig flot spil.
Foto: På billedet fra venstre: Alexander Nielsen, Micki Søndergaard, William Flou, Lucas Hvid, Mikkel sand, William Vestergaard, Oliver Gammelgaard, Mads Hostrup, Christoffer Svendsen, Philip Madsen og Matt Helgeson. På billedet mangler: Kristian Kruse, Oscar Domino, August Bonde Sørensen, og Mikkel Agerholm
U9 Drenge
U9 drengene har haft en spændende og udviklende indendørssæson. Truppen består af 20 friske drenge som fungerer godt socialt, hvilket bl.a. understøttes af fuld opbakning og deltagelse af alle spillere ved vores halvårlige overnatning i klubhuset, hvor der blev hygget med forskellige indslag i Hadsund Hallerne som ikke havde noget med fodbold at gøre. På fodboldsiden har holdet deltaget i adskellige stævner med flotte resultater til følge samt deltaget i DGI turneringen, hvor holdet vandt i flot stil og kvalificerede sig til de Jysk/Fynske mesterskaber.
U9 drengende havde en lang og hård dag ved de Jysk/Fynske mesterskaber i Aalestrup. Det blev til to nederlag to uafgjort og to sejre 0-1, 2-2, 0-3, 9-0, 5-0 og 0-0, hvilket rakte til en midterplacering, så alt i alt en god dag.
Generelt en super sæson, om end drengene glæder sig til at blive lukket på græs og få luft under vingerne.
U9 Piger
U9 Pigerne er næsten fuldtallig hver gang med i alt 12 piger, som må siges at være flot.
Der kan spores en hvis fremgang for hver spiller, fra starten af sæsonen og til nu.
Vi har været med i DBU Jyllands turnering, hvor pigerne har været afsted 4 gange. Pigerne har vundet halvdelen af kampene, hvilket er yderst tilfredsstillende, da alle skal have muligheden for at være med.
Til Nilfisk Alto Cup stillede U9 Pigerne med den mest øvede del af pigerne, som gjorde rent bord og dermed vandt guldmedaljer. Fremtiden ser lys ud for pigerne, hvis udviklingen kan forsætte.
U10 Piger A&B
Hadsund Boldklubs U10 piger har klaret sig rigtig godt i indendørs sæsonen 2013/2014.
I DBU turneringen vandt A holdet deres pulje og B holdet endte ligeledes med en top placering i deres pulje.
Ved Julestævnet i Støvring i december endte pigerne med en 1. plads og ved Nilfisk Alto Cup i Hadsund i januar stillede årgangen med to hold og her blev pigerne delt i to lige stærke og hold løb med både 1. og 2. pladsen. Jutlander Cuppen i Als i februar havde vi ligeledes 2 hold med og her indtog pigerne 2. og 3. pladsen, hvilket siger lidt den store bredde truppen har. A-holdet sluttede sæsonen af med deltagelse ved Jysk/Fynske Mesterskaber i DGI i rækken med de et år ældre U11 Piger.
I puljen var der 4 stk. U11 hold og 2 stk. U10 hold, som bød på mange tætte kampe. Resultaterne blev 1 uafgjort, 1 sejr og 3 nederlag, hvilket rakte til 5. pladsen. Alt i alt en imponerende præstation gennem hele sæsonen af hele truppen og bestemt noget at bygge videre på i kommende udendørs sæson.
U12 Drenge
U12 Drengene har deltaget i DBU Jyllands A-række, hvor der ikke spilles med resultater. De mest øvede U12 Drenge har deltaget i rigtig mange store indendørsstævner rundt omkring i Jylland. U12 Drengene er i stærkeste opstilling igennem hele indendørssæsonen kun blevet besejret 2 gange i over 50 indendørs kampe og de har vundet alle de cups, som de har deltaget i. Drengene har vundet Sportigan Cup i Hedensted, SparNord Cup i Frejlev, Randers Freja JuleCup, Støvring JuleCup, Nilfisk Alto Cup, Viborg VinterCup slutteligt vandt de Super Cup i Hedensted, som var et indendørsstævne med de 18 stærkeste U12 hold i Jylland, som godt kunne tyde på at Hadsund Boldklub råder over et af landets stærkeste indendørs hold.
U12 Drengene har i den forløbne indesæson også deltaget i DBUs turnering i B-rækken. Her har holdet været rigtig godt matchet og spillet mange tætte kampe i de 4 turneringsrunder. Ikke mindst på grund af en stabil træningsindsats henover vinteren har holdet løbende forbedret sig og ofte demonstreret flot spil. Samlet rakte det således også til en placering i toppen af DBU-turneringen.
Holdet har desuden deltaget i en del forskellige cups ved siden af turneringsfodbolden. Også her har drengene vist gode takter ikke mindst i HBs egen Alto Cup, hvor det blev til en flot 2. plads i en stærkt besat cup-turnering.
En anden gruppe af U12-spillere har deltaget i en turnering bestående af hold fra omegnsklubberne. Her blev der ligeledes afviklet 4 turneringsrunder mod jævnbyrdige modstandere, hvor drengene har haft rigtig god mulighed for udvikling og masser af spilletid. Holdet blev i løbet af denne uofficielle turnering bare bedre og bedre og sluttede af med at gøre rent bord med 5 sejre i 5 kampe på hjemmebanen i HB og kunne efterfølgende fortjent modtage medaljer for indsatsen. Samme hold har ligeledes også deltaget i cups sideløbende med turneringen. Højdepunktet her var sejren i januar 2014 i Ulvehøj Cup, hvor drengene hjemførte en stor flot pokal til klubben.
U13 Drenge
U13 Drengene har deltaget med 2 hold i DBU Jyllands A-række og 1 hold i B-række, og med 1 hold i C-rækken. C-holdet spillede flot fodbold og endte midt i rækken. I A og B rækken kvalificerede begge hold sig til regionsmesterskaberne. U13 Drengene blev ved regionsmesterskaberne Nordjyske Mestre i både A og B rækken, hvilket også udløst en kvalifikation til DBU Jyllands Jyske Mesterskaber for begge hold. Ved DBU´s Jyske Mesterskaber forsatte begge hold succesen ved at vinde det Jyske Mesterskab i A-rækken og få en ligeså flot sølvmedalje i B rækken. U13 Drengene har deltaget i en lang række af Cups på forskellige niveauer. U13 Drenge A har vundet Støvring Jule Cup, Nilfisk Alto Cup og SparNord Cup i Terndrup og vandt sølv i Ulvehøj Cup. U13 Drenge B vandt med 2 hold både guld og sølv i Støvring Jule Cup og vandt guld i Nilfisk Alto Cup. U13 Drenge C vandt sølv i Nilfisk Alto Cup.
U13 Piger
U13-Piger har i DBU opnået en 3. plads og i DGI en 2. plads i puljen.
Der ud over opnåede pigerne en 2. plads ved Julestævnet i Støvring.
Pigerne opnåede også en 3. plads ved Nilfisk Alto Cup til begge deltagende hold, og en 2. plads ved stævnet Jutlander Bank Cup i ASV til 1. holdet.
U17 Drenge
Har haft en forrygende indendørssæson, som kulminerede med en meget flot 3. plads ved DBU´s Jyske Mesterskaber lørdag den 25. januar 2014 i Vrå i Vendsyssel.
Der er ca. 18-20 spillere som har deltaget i indendørs, hvor der var tilmeldt 2 B-hold i U17 Drenge. Det ene hold gik videre til JM, og det andet hold manglede et enkelt point for også at komme med. Derudover havde vi 4 hold med til Alto Cup (en 3. plads i A rækken), samt 2 hold til Havndals stævne.