Arden og omegn
Steffen Holland Ørtoft er tilbage i Arden
Steffen Holland Ørtoft er tilbage i Arden
Af Klaus Hansen
Steffen Holland Ørtoft er pr. 1 januar 2022 ansat hos Sparekassen Danmark Arden.
Steffen er 28 år og født og opvokset i Arden. Efter handelsskolen i Hobro gik turen til Aalborg for at læse til finansøkonom, hvorefter Steffen blev uddannet ejendomsmægler hos en lokal ejendomsmægler i Hobro. Han har de seneste 3 år arbejdet hos et andet pengeinstitut i Hobro, men er fra 1. januar 2022 altså tilbage i Arden som privatkunderådgiver i Sparekassen Danmark.
Steffen er i dag bosat i Aalborg med sin kæreste og hund. Fritiden bruges ofte sammen med 4 tidligere skolekammerater, der i fællesskab har købt en båd, hvor de dyrker fællesskabet og nyder på varme sommerdage sejlturene på Mariager Fjord med udgangspunkt fra Stinesminde.
Sparekassen Danmark Arden blev skabt i september måned 2021 efter fusion mellem Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel. Sparekassen Danmark Arden ligger i bygningen på Østergade, der tidligere husede Jutlander Bank – Afdelingen har i dag 8 faste medarbejdere.
Læs også: