Af Carina Kondrup
I går aftes d. 10. november modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om tyveri fra en villa på Hadsundvej i Als.
Her havde en gerningsmand kommet ind i villaen via en uaflåst entredør. Døren var uaflåst, fordi husets beboere var hjemme.
Beboerne bemærkede, at der var nogen ved døren og gik ud i entreen, hvor de nåede at se den ene gerningsmand tage en Lenovo Bærbar pc og løbe væk. Da man råbte gerningsmanden an og fulgte efter opdagede husets beboere endnu en gerningsmand, som var udenfor.
Gerningsmanden, som var inde i huset beskrives som :
– 20-25 år
– Slank af bygning
– I ført mørkt tøj
– Mørk i huden
Gerningsmanden, som var udenfor nåede husets beboere ikke at få et signalement af.
Har du lagt mærke til noget mistænkeligt i går aftes omkring Hadsundvej i Als? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114.
Læs også: