Alarm 112
Stjal bil og kørte narkopåvirket
En kvinde fra Støvring var fredag nat ude og køre i en personbil. Der var dog et par problemer forbundet med kvindens kørsel.
En patrulje fra Nordjyllands Politi valgte at standse personbilen til en rutinemæssig kontrol, hvilket viste sig at være en god ide.
Det oplyser Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:
– Der var tale om en 35-årig kvinde fra Støvring, der blev standset fredag kl. 00.11 på Sjællandsgade i Hadsund.
– Ved standsningen blev der foretaget en narkometertest, der gav indikation på, at hun var påvirket af euforiserende stoffer. Hun blev derfor taget med til en blodprøve. Samtidig var bilen hun kørte i brugsstjålet.
LÆS OGSÅ: Politi og Sikker Trafik advarer: Ulovlig kørsel på el-løbehjul blandt børn skal stoppes