I går var der ubudne gæster i et anneks på Birkevej i Assens. Tyvene gik efter lidt af hvert, oplyser Nordjyllands Politi i Himmerland her til morgen ved gennemgang af døgnrapporten og uddyber:
– Mandag mellem kl. 08 og 13.30 kom ukendte gerningspersoner ind i et anneks. Her stjal de et armbåndsur, to par sko, to parfumer, en halskæde og en sportstaske.
Derudover forsøgte de også at stjæle en scooter. Har man oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 114.