Politik
Større ændring i sundhedspolitikken i Mariagerfjord Kommune og regionen – Interview med Jan Andersen
Mariagerfjord Kommune har direkte rolle i det kommende regionale sundhedsråd, og her har byrådet på senest byrådsmøde har ændret kommunens styrelsesvedtægt.
Repræsentation i nyt sundhedsråd
”Byrådet har besluttet, at det er formanden for Sundhed og Omsorg, der skal repræsentere Mariagerfjord i det nye sundhedsråd,” fortæller Jan Andersen og understreger, at det er vigtigt med lokal indflydelse, når der skal træffes beslutninger om fremtidens sundhedsvæsen.
Sundhedsrådet bliver en central del af den nye sundhedsreform, som blandt andet skal styrke det nære sundhedsvæsen og skabe mere sammenhæng i borgernes behandlingsforløb.
Læs også:
Ny struktur i Region Nordjylland
Ved det kommende regionsvalg sker der store ændringer. Antallet af politikere i Region Nordjylland bliver reduceret fra 41 til 25. Det betyder, at konkurrencen om pladserne skærpes, og at der skal flere stemmer til for at blive valgt ind.
”Hvis man vil sikre, at vores kommune også fremover har en stemme i Region Nordjylland, så skal man huske at stemme lokalt,” opfordrer Jan Andersen.
Sundhedsreformen skal bringe behandlingen tættere på borgerne
Den nye sundhedsreform, som træder i kraft i 2026, indebærer blandt andet, at nogle kommunale opgaver flyttes over til regionerne. Samtidig oprettes der nye sundhedsråd, hvor både kommuner og regioner er repræsenteret.
Formålet er at flytte dele af sygehusbehandlingen tættere på borgerne, styrke den praktiserende læge og skabe bedre sammenhæng i behandlingsforløbene – især for borgere med kroniske sygdomme.
Et konkret eksempel er Sundhedsråd Limfjorden, som kommer til at dække 435.000 borgere og får et samlet budget på 265 millioner kroner. Rådet får 17 medlemmer fordelt mellem kommunerne og Region Nordjylland.
Brugbar viden for alle borgere
Vi håber, at borgerne vil følge med i udviklingen og deltage aktivt i det kommende regionsvalg.
Det her handler ikke om partipolitik, men om vores fælles sundhed. Uanset hvilket politisk ståsted man har, er det vigtig viden for os alle.
Læs også: