Af Klaus Hansen
Støvring Havnebyfest giver Støvrings butikker og erhverv, en hjælpende hånd torsdag den 16. april. Her afvikles nemlig Støvring Havnebingo.
Konceptet er, at fremvisning af køb af et gavekort hos en af byens handlende, udløser seks bingoplader som så kan bruges til det online bingospil der afvikles torsdag den 16. april kl. 19.00. Selve præmierne der spilles om, er præmier der er sponsoreret af private og dermed ikke byens butikker. Der spilles om i alt 10 præmier den 16. april,
Formanden for Støvring Havnebyfest, Stefan Ulrich, udtaler: Mange lokaler butikker og handlende kæmper lige nu for deres liv pga. den nedlukning der er sket omkring Corona tiltagene. Omsætningen falder, de må både afskedige ansatte og risikerer at se deres livsværk forsvinde mellem fingrene på dem. Havnebingo er vores ydmyge bidrag til at de får lidt omsætning og hjælp fra os lokale.
Havnebingo har to målsætninger. Dels at få et større salg af gavekort hos byens handlende og dels at samle Støvring til lidt fælles hygge på tværs i de små hjem.
Vi håber at Støvring vil tage godt imod dette her initiativ. Det kan faktisk blive ganske sjovt og spændende at deltage i vores Havnebingo. Her blot en dag efter vores annoncering af Havnebingo, har vi allerede modtaget en del præmier fra private men også lokale firmaer faktisk. Der er f.eks. allerede en masse gode præmier fra både den lokale Bygma og Globaltools. udtaler Stefan Ulrich.
Støvring Handel, som organiserer den lokale handel i Støvring, sætter også pris på det lokale initiativ. “Vi er rigtig glade for initiativet fra bestyrelsen bag Støvring Havnebyfest. Det er dejligt at opleve hvordan de bakker op omkring at lave aktiviteter som hjælper med at holde gang i den lokale handel og omsætning. udtaler formanden for Støvring Handel Lisa Kjær.
Der spilles Online Havnebingo torsdag den 16. april kl. 19.00 til 21.00. Der spilles via den gratis videotjeneste Zoom. Spilleplader udleveres via e-mail efter forevisning af foto af det gavekort man har købt lokalt. Støvring eSport hjælpe med afviklingen af teknik og der streames fra eSport foreningens lokaler i Støvring. Hvis Havnebingo bliver en succes, vil der blive en ugentlig begivenhed fremover.
Læs også: