Nyheder
Stor forhåndsinteresse for aftenens Ambu Classic koncert…
AF Klaus Hansen Det er 5. år, at Ambu-dagene afholder sommerkoncert i Hobro Idrætscenter i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester. I år præsenteres nogle af de mest spillede og elskede sange fra USA´s største hitmagere sange som Frank Sinatra, Tom Jones, Liza Minnelli, Natalie Cole m.fl. har givet evigt liv. Disse skønne ørehængere tilsat en god […]
AF Klaus Hansen
Det er 5. år, at Ambu-dagene afholder sommerkoncert i Hobro Idrætscenter i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.
I år præsenteres nogle af de mest spillede og elskede sange fra USA´s største hitmagere sange som Frank Sinatra, Tom Jones, Liza Minnelli, Natalie Cole m.fl. har givet evigt liv. Disse skønne ørehængere tilsat en god portion humor og charmerende underholdning fra vores største danske croonere, Bobo Moreno og Michael Carøe, samt helt uimodståelige Ria Jones.
Ambu-Classic er kommet for at blive. Det første år havde vi knap 400 gæster, året efter godt 500 og seneste 2 år har vi været tæt på udsolgt med 800 gæster. Alt tyder på, at vi igen i år vil komme tæt på at skulle hænge de røde lygter ud, udtaler en optimistisk Ambu-formand Jørn Jensen.
Koncerten med unforgettable-tema, der ellers kun afvikles i Aalborg og i 3 byer Nordenfjords, kan i altså opleves i aften tirsdag kl. 19.30 i Hobro Idrætscenter (Dørene åbner kl. 18.45)
Billetterne kan købes i forslag på Ambu-dagenes hjemmeside eller i de 2 lokale pengeinstitutter Jutlander Bank og Spar Nord Bank. Prisen i forsalg er 245 kr., ved indgangen er den 295 kr.
Eventuelt overskud fra koncerten vil gå til velgørende formål i lighed med overskuddet fra selve Ambu-festen.
.