Nyheder
Stor succes med Hadsund Open i petanque.
AF Klaus Hansen Igen i år havde Hadsund Boldklub Petanqueafdeling arrangeret Hadsund Open i Petangue. Karl Christensen fra Hadsund Boldklub Petanqueafdeling fortæller: Alle mødte ind fra morgenstunden og fik serveret kaffe/the rundstykker med ost og pålæg. Vejret var perfekt og stævnet kunne starte kl. 09.30. Vi havde nogle svære baner 2015 og frygtede derfor, at […]
AF Klaus Hansen
Igen i år havde Hadsund Boldklub Petanqueafdeling arrangeret Hadsund Open i Petangue.
Karl Christensen fra Hadsund Boldklub Petanqueafdeling fortæller:
Alle mødte ind fra morgenstunden og fik serveret kaffe/the rundstykker med ost og pålæg.
Vejret var perfekt og stævnet kunne starte kl. 09.30.
Vi havde nogle svære baner 2015 og frygtede derfor, at der ikke ville komme mange deltagere.
Et godt samarbejde med folk fra Mariagerfjord Kommune og Hadsund Boldklub/Petanque medvirkede til at banerne var så optimale som det er muligt på en løbebane.
Også en tak til Hadsund Skole fordi de undlod at løbe på banen om fredagen.
Den pessimisme holdt heldigvis ikke stik for da vi startede søndag morgen kunne klubben byde velkommen til 92 petanquespillere.
Der var udover spillere fra vores egen klub spillere fra en stor omkreds i hele Nordjylland. Fra nord til syd og fra øst mod vest og endog langt mod vest.
Vi havde alle en dejlig dag.
Spillede 3 kampe om formiddagen, spiste noget dejligt grillmad med kartoffelsalat, mixet salat, brød m.m..
Efter middagen startede vi op med yderligere 2 kampe og det endelige resultat forelå omkring kl. 15.00.
Som noget nyt havde arrangørerne sørget for, at der var præmier til de 16 bedst placerede hold og vi følte, at det faldt i god jord hos deltagerne.
På billedet ser vi samtlige 16 hold, der fik præmier, men skal allivel røbe:
Nr 1 Susanne Nielsen og Kim Nielsen Dall Ferslev
Nr. 2 Bent Jacobsen og Tommy Kaae Hellum
Nr. 3 Jette Hallum og Claus Hallum Herup/Bjergby
Nr. 4 Birte Svanholm og Steen Thomsen Hadsund Boldklub.
Hadsund Boldklub/Petanque siger tak til alle deltagerne for en dejlig søndag i Hadsund og tak til alle, som hjalp på servicefronten og dermed var en stor medvirkende årsag til at det blev en dejlig dag.
På gensyn i 2017 i Hadsund.
.