Store forskelle i børns hverdag: Derfor møder mange ikke en pædagog i daginstitutionen

Stort ansvar og få kolleger

I tusindvis af danske daginstitutioner står én enkelt pædagog alene på stuen – og i flere tilfælde er der slet ingen. Ifølge en ny undersøgelse fra BUPL, baseret på svar fra 23.000 pædagoger, er det på landsplan hver fjerde pædagog, der er den eneste faste pædagog på sin stue. Hver niende institutionsleder har desuden en eller flere stuer helt uden en fast pædagog tilknyttet.

Det betyder, at cirka 6500 stuer drives af én enkelt pædagog – og omkring 400 stuer er helt uden pædagoger.

Der er markante geografiske forskelle. I Sønderborg og Randers er det kun hver tiende pædagog, der står alene, mens det i dele af Nordsjælland gælder hver femte institutionsleder, som har stuer helt uden en fast pædagog.

Den virkelighed presser de pædagoger, som står alene med det faglige ansvar, og det går ud over børnene.

Kvaliteten halter, når pædagoger står alene

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler er konsekvenserne tydelige: “Det gør en kæmpe forskel, om man som pædagog står alene med ansvaret, eller man har en eller flere pædagogkollegaer at sparre med i løbet af dagen.”

Hun understreger, at en enkelt pædagog ikke kan dække hele åbningstiden alene, hvilket betyder, at der ofte er længere perioder uden pædagogisk personale på stuen. Samtidig er det svært at sikre høj faglighed, når man ikke har kolleger at dele viden og ansvar med.

Rimpler henviser til den nationale kvalitetsundersøgelse, som har vist, at kvaliteten halter i både børnehaver og vuggestuer. Ifølge hende kalder forskellene i kvalitet mellem stuerne på politisk handling: Der bør være mindst to pædagoger på hver stue hele dagen, hvis der skal skabes ensartet kvalitet i institutionerne.

Løsningen: Flere pædagoger og bedre vilkår

BUPL foreslår, at kommunerne uddanner deres erfarne medhjælpere og assistenter til pædagoger via meritordninger. Det vil kunne styrke fagligheden markant med det personale, der allerede er ansat i institutionerne.

Derudover skal arbejdspladserne gøres mere attraktive, bl.a. ved at give tid til forberedelse og faglig sparring.

En pædagog, som har deltaget i undersøgelsen, fortæller om sin hverdag som den eneste fagperson på stuen: “Jeg må lave og planlægge tiltag og handleplaner, når jeg har fri fra arbejde, og prøve at instruere medhjælpere i at udføre dem, da jeg ikke kan være på alle børn hele tiden.”

Det understreger det voksende pres, som mange pædagoger oplever dagligt – og som i sidste ende påvirker det enkelte barns dag i institutionen.