Mariagerfjord og omegn

Store planer i Arden

.Fire ildsjæle fra Arden mener, at det nu er på tide, at man får genetableret det sammenhold, som tidligere herskede i Arden, når der var byfest i byen. De fire fik sig ret hurtigt kredset ind på hvad og hvordan, man igen kan samle byens borgere, unge som ældre, tilflyttere, samt dem som har boet […]

Store planer i Arden
18. maj 2013
Af Redaktion

.
Fire ildsjæle fra Arden mener, at det nu er på tide, at man får genetableret det sammenhold, som tidligere herskede i Arden, når der var byfest i byen.
De fire fik sig ret hurtigt kredset ind på hvad og hvordan, man igen kan samle byens borgere, unge som ældre, tilflyttere, samt dem som har boet i byen i mange år, men det stod hurtigt klart, at det kunne de ikke klare alene.
Der er brug for hjælp, og det skal borgere og foreninger hjælpe med, samt de erhvervsdrivende, og vi håber på positive tilkendegivelser og opbakning fra alle, som bliver involveret, og som er med på de planer, som vi har.
For de fire ildsjæle er det vigtigt at inddrage byens forretninger, så det kommer alle til gode, der er ingen startkapital, så det hele skal ske på frivillig basis.
Det er et mål, at de aktiviteter, der skal være gennem weekenden, skal være gratis for deltagerne eller kun koste ganske lidt. Som udgangspunkt skal sommerfesten, som vi har valgt at kalde den, løbe over to dage, en lørdag og en søndag, og valget faldt hurtigt på weekenden den 22. og 23. juni, som falder sammen med Skt. Hans.
Det har været vigtigt for de fire, at programmet skal være for hele familien, store som små, og det gælder begge dage, og man blev også hurtigt enige om, at om lørdagen skal der være stor fest, hvor musik og mad prioriteres højt. Aktiviteterne kommer til at foregå i Kulturhuset og ude ved Arden Hallerne, hvor det hele skal starte med gratis rundstykker og kaffe, ligesom bogsalget bevares, der bliver TRIM-løb, Himmerlandstoget kommer til at køre rundt både lørdag og søndag, og ved hallen bliver der aktiviteter med foldboldkamp, høvdingebold, zumba og beach wolley. Der vil være hoppeborg og tumlebane for de mindste.
I udvalget håber vi selvfølgelig på sommervejr, og om lørdagen lukker man for aktiviteterne til aften, når den røde løber er lagt ud for at tage imod en masse mennesker til et brag af en fest. Der er udpeget nogle ambassadører, som skal samle bekendte, familier og kollegaer til et festligt bord, og dem der samler det største hold bliver præmieret.
Søndagens program vil foregå omkring Rideskolen, hvor borgerforeningen vil være vært ved det store sildebord. Der er tanker om ponyridning, hestevognskørsel, opvisning af Falck og ringridningskonkurrencer, spejderne laver bål til snobrød og laver børne-Skt. Hans bål. Der bliver spisning i Rideklubben, båltale ved Per Laursen og Skt. Hans bål.
Det er noget af et arbejde, de fire har fået samlet og tilrettelagt, og de håber på, at det vil skabe det sammenhold, som man véd, at der er mange, der savner i Arden.

Generalforsamling i Mariager Fjord OK

Læs også: Generalforsamling i Mariager Fjord OK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler