Vejr
Stormsæsonen er begyndt: Nu bør du sikre hus og have mod kraftig blæst er opfordringen fra DMI
Efteråret og vinteren er højsæson for storme i Danmark. Allerede denne weekend kan danskerne få en forsmag på det blæsende vejr, og derfor er det en god idé at sikre trampoliner, havemøbler og træer i haven.
Stormsæsonen er officielt i gang, og de kommende måneder byder på øget risiko for kraftig blæst og storme i Danmark.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er perioden fra oktober til februar højsæson for storme. Det skyldes blandt andet de store temperaturforskelle mellem kold luft fra nord og varmere luft fra syd, som skaber gode betingelser for kraftige lavtryk.
Allerede i den kommende weekend kan vejret give en forsmag på, hvad efteråret og vinteren kan bringe.
Husk at sikre trampolinen og havemøblerne
Med stormsæsonens begyndelse er det en god idé at gennemgå hus og have, inden vinden for alvor tager fat.
Løse havemøbler og trampoliner bør sikres, så de ikke bliver taget af vinden. Samtidig er det værd at holde øje med gamle træer og grene, der kan være svækkede eller døde.
Selv en enkelt gren kan gøre skade på både hus og carport, hvis den knækker under kraftig blæst.
Læs også:
Derfor rammes Danmark ofte af storme
Danmarks placering betyder, at vi jævnligt bliver ramt af lavtryk fra Atlanterhavet.
En vigtig årsag er den såkaldte jetstrøm, som er et bælte af kraftig vind i syv til 12 kilometers højde over Jorden.
Jetstrømmen kan nå hastigheder på over 200 kilometer i timen og i nogle tilfælde helt op mod 300 kilometer i timen.
Statistikken over antallet af storme fra 1891 til 2026 understreger, at tyngden af storme ligger fra oktober til og med februar. I skulderperioden september og marts er det ikke helt usædvanligt med storme. Foto: DMI
Når temperaturforskellen mellem nord og syd vokser i efterårs- og vintermånederne, bliver jetstrømmen typisk kraftigere. Det kan være med til at skabe dybe lavtryk og dermed kraftig blæst over Danmark.
Det er dog langt fra alle lavtryk, der udvikler sig til storme. Nogle mister styrke undervejs, mens andre passerer nord eller syd om landet.
Derfor får stormene navne
Når en storm truer, får den ofte et navn. Formålet er at gøre kommunikationen lettere for myndigheder, beredskaber, politi og borgere.
Det land, der først udsender et storm- eller orkanvarsel, har retten til at navngive stormen.
Hvis DMI er først med varslingen, får stormen navn fra en fælles liste, som er udarbejdet i samarbejde med meteorologiske institutter i Sverige og Norge.
Storme inddeles i fire klasser
Efter en storm har passeret Danmark, gennemgår DMI vindmålingerne for at fastslå, hvor kraftig den har været.
Blæsevejret inddeles i fire klasser efter middelvindens hastighed:
- Klasse 1: Stormende kuling med middelvind fra 20,8 til under 24,5 meter i sekundet. Det regnes ikke som en egentlig storm.
- Klasse 2: Storm med middelvind fra 24,5 til under 26,5 meter i sekundet.
- Klasse 3: Storm med middelvind fra 26,5 til under 28,5 meter i sekundet.
- Klasse 4: Stærk storm eller orkan med middelvind på mindst 28,5 meter i sekundet.
Grafikken viser, hvornår storme og blæsevejr har ramt Danmark siden 1891. Det fremgår tydeligt, at stormene langtfra indtræffer med jævne mellemrum. Nogle år er der slet ingen storme eller blæsevejr, andre er der flere på samme sæson.
Foto: DMI
Stormene bliver efterfølgende registreret på DMI’s officielle stormliste.
Med flere måneder af stormsæsonen foran os er opfordringen derfor at være på forkant og få sikret de løse genstande omkring boligen, inden det næste kraftige blæsevejr rammer.
Læs også: