Nyheder
Storsejr i Hadsund
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN I de foregående to testkamp blev det til to smalle sejre, hvis man kigger på antallet af mål. Det var dog ikke tilfældet i dagens testkamp mod Hadsund Boldklub, da Hobro IK scorede fem mål og samtidig holdte buret rent. I silende regn var de fremmødte tilskuere vidne til et målrigt […]
AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN
I de foregående to testkamp blev det til to smalle sejre, hvis man kigger på antallet af mål. Det var dog ikke tilfældet i dagens testkamp mod Hadsund Boldklub, da Hobro IK scorede fem mål og samtidig holdte buret rent.
I silende regn var de fremmødte tilskuere vidne til et målrigt opgør, hvor der aldrig herskede tvivl om kampens udfald. Hobro IK dominerede fra start til slut og viste således den forskel, som der skal være på et 1. divisionshold og et serie 1-hold.
I den første periode af kampen stod Hadsund-spillerne godt imod Hobro-presset, men i kampens 27. spilleminut gik den ikke længere. Jacob Tjørnelund blev fældet uden for feltet, og her tog Sebastian Andersen sig af frisparket. Seb sendte et hårdt skud ind mod Hadsund-målet, hvor keeperen ikke formåede at holde bolden. Babajide Ogunbiyi var først over riposten og kunne let sende Hobro i front.
10 minutter senere blev føringen fordoblet, da der blev sendt et indlæg ind fra Hobros højre side. Her kom en Hadsund-spiller først på bolden, men han mistimede sin clearing og kom uheldigvis til at sende bolden i eget net.
Få minutter senere blev Hadsund-keeperen igen passeret. Prøvespilleren Donneil Moukanza modtog bolden i fødderne, hvorefter han vendte sig rundt og sendte bolden i mål ved fjerneste stolpe.
Dermed kunne Hobro IK gå til pause med en tremåls-føring.
Der skulle ikke gå mere end cirka ti minutter af anden halvleg, før Sebastian Andersen kunne gøre det til 0-4. Et indlæg fra Jacob Tjørnelund endte hos Wilfried Domoraud, som hamrede kuglen på stolpen, hvorefter bolden endte hos Sebastian Andersen, der sendte bolden i mål.
Sebastian Andersen blev også dobbelt målscorer, da han efter flot forarbejde af Jacob Tjørnelund, kunne sparke bolden i mål til 0-5.
Kampen endte dermed med en klar Hobro-sejr, og Ove Pedersens tropper producerede da også rigeligt med chancer til at kunne have vundet endnu større.
Næste testkamp venter i næste uge i Tyskland, hvor modstanderen er Hallescher FC fra 3. Bundesligaen.
Kampfakta:
Hadsund Boldklub 0-5 Hobro IK (0-3)
Mål:
Hadsund Boldklub – Hobro IK 0-1, Babajide Ogunbiyi (27. min.)
Hadsund Boldklub – Hobro IK 0-2, Selvmål (37. min.)
Hadsund Boldklub – Hobro IK 0-3, Donneil Moukanza (41. min.)
Hadsund Boldklub – Hobro IK 0-4, Sebastian Andersen (54. min.)
Hadsund Boldklub – Hobro IK 0-5, Sebastian Andersen (68. min.)
Hobro-opstilling:
Alexander Nybo (45. min. Jesper Rask), Babajide Ogunbiyi, Mads Jessen (45. min. Nicholas Gotfredsen, (70. min. Mikkel M. Pedersen)), Jesper Bøge (70. min. Zander Hyltoft), Rune Hastrup, Martin Mikkelsen (45. min. Jonas Brix-Damborg), Kasper Povlsen, Jacob Tjørnelund (70. min. Donneil Moukanza), Sebastian Andersen, Wilfried Domoraud, Donneil Moukanza (45. min. Anders Holvad).
Bænken:
Jesper Rask, Nicholas Gotfredsen, Jonas Brix-Damborg, Anders Holvad, Zander Hyltoft, Mikkel M. Pedersen.
.