Stort overskud til Stafet For Livet 2019 i Hobro

16. september 2019

.Af Klaus Hansen Kassereren har lige fået talt op og gjort regnskabet færdigt for årets Stafet for Livet i Hobro og helt præcist blev der samlet 248.367 kr ind til Kræftens Bekæmpelse. – Alle de deltagende hold har gjort et kæmpe arbejde, både med at samle penge ind, men også det at sørge for den…

.
Af Klaus Hansen

Kassereren har lige fået talt op og gjort regnskabet færdigt for årets Stafet for Livet i Hobro og helt præcist blev der samlet 248.367 kr ind til Kræftens Bekæmpelse.

– Alle de deltagende hold har gjort et kæmpe arbejde, både med at samle penge ind, men også det at sørge for den gode stemning på holdene og på pladsen kræver et stort arbejde, fortæller formand for Stafet for Livet i Hobro Svend Skifter Andersen og fortsætter, det har været en fornøjelse for arbejdsgruppen og tovholderne at mærke den gode, positive og energigivende stemning – som holdene har været med til at skabe i Ambuparken.

Arbejdsgruppen er meget tilfredse med, at der bliver 250.000 kr i overskud, som går ubeskåret til forskning i og bekæmpelse af kræft.

Under Stafetten havde de mange deltagere mulighed for at gå, løbe eller cykle mens de hyggede sig sammen med andre deltagere.

De mange fightere i gule t-shirt havde en rigtig god dag. Der var snak og latter i fighter-teltet. Arrangementet er lavet for at sætte fokus på dem, der har kræft eller har haft kræft.

Der var lavet et godt musikprogram og specielt i år var der mange aktiviteter for børn, bl.a. aktivitetsbane og en 24 minutters Stafet.

Allerede nu er arbejdsgruppen i gang med at evaluere dette års Stafet.

– Arbejdsgruppen er nu i gang med at gennemgå programmet og svarene fra de mange deltagere, der har udfyldt et spørgeskema, så vi kan lave en endnu bedre Stafet For Livet næste år i Hobro, slutter Svend Skifter Andersen.

Næste år bliver Stafet For Livet afholdt i Ambuparken midt i juni måned den 13. og 14. juni 2020 for 5. gang.

Hobro og omegn

Se flere artikler