Nyheder
Stort ryk-ind til fastelavnsfest
.Af Ann-Louise Stad Guldbæk (Formand for Kulturhuset Veddum Sal af 1884) Fastelavnsfest i Kulturhuset Veddum Sal af 1884 Traditionen tro afholdte Kulturhuset Veddum Sal af 1884 fastelavnsfest for børn og deres forældre, bedsteforældre, onkler, tanter osv. Søndag d. 15/2-2015, dog var det i år i samarbejde med Skelund kirke, der afholdte fastelavnsgudstjeneste kl. 14 inden […]
.
Af Ann-Louise Stad Guldbæk (Formand for Kulturhuset Veddum Sal af 1884)
Fastelavnsfest i Kulturhuset Veddum Sal af 1884
Traditionen tro afholdte Kulturhuset Veddum Sal af 1884 fastelavnsfest for børn og deres forældre, bedsteforældre, onkler, tanter osv. Søndag d. 15/2-2015, dog var det i år i samarbejde med Skelund kirke, der afholdte fastelavnsgudstjeneste kl. 14 inden turen gik i salen kl. 15 for at slå katten af tønden.
Sjældent har vi set så mange utroligt flotte udklædte børn 60 styk mødte der op, og der var alt fra Dumbo, Jane fra Tarzan til Tandløs (dragen fra tegnefilmen Sådan træner du din drage) og ikke nok med det, så havde alle disse fantastiske børn taget hele 57 voksne med, så vi må siges at have haft fuldt hus.
Vi havde 2 tønder der var delt op i kategorierne 0-6 år og 7-14 år.
Der gik ikke lang tid før de store havde fået slået deres tønde ned og væltede sig i karameller, dog gik der noget tid før de små, til sidst med hjælp fra de voksne, fik slået deres tønde ned og ligeledes kunne vælte sig i karameller.
I kategorien 0-6 år blev årets kattekonge Maks Johnsen og Kattedronningen blev Stephanie Sørensen. I kategorien 7-14 år så situationen noget anderledes ud da det var Thea Eriksen der slog hul på tønden og blev årets kattekonge, men minsandten var det også hende der slog de sidste brædder ned, der for fik Thea lov til selv at vælge sin kattedronning og dette blev Simone Bach.
Traditionen tro skulle der også uddeles præmier for Bedste Udklædning, og her var det de voksne der skulle afgive stemmer børnene gik efter endt tøndeslagning rundt i en rundkreds og sang, så alle de voksne kunne se deres flotte kostumer og udvælge de 3 de synes var bedst udklædte Her gik 1. præmien til Astrid Bach Munch, 2. præmien til Patrick og sidst men ikke mindst gik 3. præmien til Tristan Majland-Munch.
Vi er, i Kulturhuset Veddum Sal af 1884, enormt glade for den store opbakning Veddum og omegn har givet vores fastelavnsarrangement så er det virkelig noget ved at lave arrangementer i vores lille by og vi håber at vi ser lige så mange fremmødte til vores næste arrangement, som er Dilettant d. 7/3-2015.
Tusind mange tak alle sammen, vi glæder os allerede til næste års fastelavn.