Nyheder

Succes for nye O-løbere

.Af Helle Schiønning Resultatet kan nu aflæses på medlemsskaren, der er blevet forøget med hele 10 nye O-løbere. De kommer alle fra klubbens nærområde: En løber fra hver af flg. byer: Hobro, Ø. Tørslev og Onsild. Tre løbere fra Gjerlev og fire fra Mariager. De fem træningssamlinger har klubbens kasserer og løbskoordinator Keld Østergaard sammen […]

Succes for nye O-løbere
15. juni 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Resultatet kan nu aflæses på medlemsskaren, der er blevet forøget med hele 10 nye O-løbere.

De kommer alle fra klubbens nærområde: En løber fra hver af flg. byer: Hobro, Ø. Tørslev og Onsild. Tre løbere fra Gjerlev og fire fra Mariager.

De fem træningssamlinger har klubbens kasserer og løbskoordinator Keld Østergaard sammen med sin frue Bente Østergaard stået for.

Fra starten var tanken, at det primært skulle være for løbere i aldersgruppen 13 år og opefter, og det viste sig at være et godt valg. Yngste nye O-løber er blot 9 år, som sammen med sine forældre er faldet for O-sporten.

Ligeså var det et godt valg at sprede løbene ud over hele Mariager Fjord-området. Der blev lagt ud onsdag d. 24. april i Hobro Østerskov. Ugen efter var det i Hørby Plantage vest for Hobro. Dernæst i de bynære skove Munkholm/Himmelkol i Mariager. Så gik turen til Linddale i Hadsund og sluttelig det sidste løb i Hobro Østerskov.

Tovholder Keld Østergaard fortæller: Vi havde selvfølgelig håbet, at tiltaget ville bære frugt, og at det nu viser sig, at 10 nye O-løbere er kommet ind i klubben, er over al forventning. I klubben gælder vi os over dette flotte resultat, for som lille sportsgren uden den store bevågenhed i befolkningen og pressen, er vi glade for ethvert nyt medlem, og 10 nye O-løbere på en gang hører til sjældenhederne.

Inden klubben helt takker af inden sommerferien, er der endnu et træningsløb onsdag d.19. juni i Mosely, 3 km. syd for Mariager. Her vil der være et specielt point-O-løb efterfulgt af hygge om grillen. I øvrigt et arrangement, der som altid både er gratis og åbent for alle interesserede, og hvem ved, måske er der flere nye O-løbere på vej til Fjordklubben.

Efter sommerferien er klubben på banen igen allerede i august, hvor der er flere træningssamlinger på vej i fjordområdet, og som altid kan det følges på klubbens hjemmeside: www.mariagerfjordok.dk

Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Læs også: Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Tilmeld dig vores nyhedsbrev