Nyheder

Succesen fortsætter for Foreningen Cancerramte Børn

Af Klaus Hansen Der blev danset, cyklet, svedt, grinet og hygget alt sammen i den gode sags tjeneste, da Hobro Helsesport lørdag den 20. august dannede ramme om et stort velgørenheds-arrangement. Under overskriften Motion for livsglæde var der kaldt til samling til en lokal variant af et landsdækkende tiltag til fordel for Foreningen Cancerramte Børn. […]

Succesen fortsætter for Foreningen Cancerramte Børn
6. september 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Der blev danset, cyklet, svedt, grinet og hygget alt sammen i den gode sags tjeneste, da Hobro Helsesport lørdag den 20. august dannede ramme om et stort velgørenheds-arrangement.

Under overskriften Motion for livsglæde var der kaldt til samling til en lokal variant af et landsdækkende tiltag til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

Fra den 20 27. aug. 2016 har 17 byer rundt om i Danmark afholdt eventet Motion for Livsglæde. En af dem var Hobro.

I denne by stod Hobro Helsesport for arrangementet. Det har været utrolig dejligt at arbejde sammen med en masse skønne mennesker og vi er glade for den opbakning, vi har fået her i lokalsamfundet, siger Rikke Tinnesen, som er hovedansvarlig i Hobro.

Ved dagens arrangement gik det løs med Spinning La Vuelta Espana, Step & Styrke Special for alle, Interval, Interval Spinning, Zumba Party og Yoga & Mindfulness inden det blev tid at sige tak for i dag og tælle beløbene sammen.

– Sammentællingen viste, at vi i Hobro indsamlede 5123,50 kroner, hvilket er utrolig flot. Tak til alle deltagere og kollegaer der støttede op om arrangementet, siger Rikke Tinnesen, som håber på endnu flere deltagere næste år. En særlig tak skal lyde til sponsorerne som Det Lune Brød, Føtex og private, der donerede mad til arrangementet samt tak til den lokale netradio Vibe FM, Ihobro.dk, Fjordavisen.dk og Hobro Avis for et godt samarbejde!, fortsætter Rikke.

På landsplan blev der samlet 301.000 kr. ind til stor glæde for formanden for Foreningen Cancerramte Børn, Jan Johnsen, som udtaler til alle frivillige og deltagere:
Tusind tak for den kæmpe indsats I har ydet i de to weekender og for indsatsen. De indsamlede midler vil alle gå til en skitur til Norge i marts 2017 for cancerramte børn i behandling. I er virkelig med til at gøre en kæmpe forskel for alle vores syge børn. Tusind tak.

.

Danmark fastholder sin titel som økologisk verdensmester

Læs også: Danmark fastholder sin titel som økologisk verdensmester

Tilmeld dig vores nyhedsbrev