Succes’en gentages | Glæd dig til januar

22. december 2019

Om messen – kort fortalt:

Af Klaus Hansen

– Vi gentager succesen og inviterer til: Messe for velvære og sundhed i Mariager Saltcenter, fortæller Berit Rosenberg, der står bag messen.

Trænger din krop til lidt omsorg efter julesul, nytårsfest, de mange timer i køkkenet og ved spisebordet? Frygter du badevægtens tunge budskab? Og hvem skal trække dig i gang hen mod en sundere livsstil?

Lad 2020 handle om din velvære og sundhed. Kom og få inspiration og opskriften på, hvordan du kan leve sundere og få det bedre med dig selv og din krop.

Søndag 12. Januar kl. 11 åbner Messe for Velvære og Sundhed i Mariager Saltcenter.
I dagens anledning er der gratis adgang til Mariager Saltcenter fra kl. 11-17.
Caféen er i øjeblikket lukket, men der bliver alligevel mulighed for at købe lidt spiseligt.

På messen møder du en række udstillere og behandlere, ligesom du kan afprøve på egen krop, hvad du sikkert ikke har budt den før:
– Hop i fjorden og nedsænk dig bagefter i Saltcenterets 40 grader varme saltvand
– Lav Yoga rundt om det varme saltbassin

Hør foredrag
Lider du af psoriasis, kan du høre Laila Roland Jensens foredrag om, hvordan hun med fokus på sin livsstil tog kontrollen tilbage over sin psoriasis. En lidelse hun har 30 års erfaring med.
Bliv klogere på, hvad cannabis-olie, CBD, bliver brugt til
Naturens egne kosttilskud fortæller to kinesiologer om

Messens udstillere er alle erfarne behandlere, der stiller deres viden til rådighed og vejleder dig. Hør om healings-massage, øre-akupunktur mod stress og rygning, Kranio Sakral terapi, zoneterapi, meditation, kosttilskud, cannabis-olie, kinesiologi, regressionsterapi, clairvoyance Tarotkort m.m.

I Mariager Saltcenter kan du også møde fire leverandører, der fortæller om og sælger deres kosttilskud, psoriasisprodukter, cremer, shampoo, ansigts- og kropsprodukter.

Mariager og omegn

Se flere artikler