Af Carina Kondrup
17 tre til fire årige børn der går i Svale-gruppen i Børnehuset Hesselholt har i de sidste 4 uger været meget optagede af sten.
I de nye pædagogiske læreplaner står der bl.a at “dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv”.
Det synes Ulrik, Susanne og Heidi, der er pædagoger på Svalegruppen, bestemt at man er lykkedes med i dette sten projekt.
Det hele startede med at Heidi var på tur med en gruppe børn og på vejen hjem, ville børnene samle sten. Heidi var nødt til at afbryde børnene i at samle sten op og sagde: “vi kan ikke samle sten idag, vi er nød til at gå hjem nu. Vi skal hjem og spise frokost, alle de andre børn venter på os. Men vi kan gå på tur en anden dag for at samle sten.”
Heidi tog børnenes ide om at de gerne ville samle sten med hjem til sine kollegaer og til næste læreplansmøde planlagde pædagogerne starten på stenprojektet.
Vi ville ikke planlægge for meget for det skulle være børnenes perspektiver vi ville følge. Vi spurgte børnene om hvad de ville bruge stenene til og mange svarede ” vi vil male på dem,” fortæller Heidi.
Læs også: