Nyheder

Svampedag på Lille Vildmosecentret

Af Klaus Hansen Efteråret er over os og skovbunden er fuld af svampe. Spisesvampe er i høj kurs i en tid, hvor det er blevet moderne at lave mad fra bunden og bruge af naturens store spisekammer. For at blive klogere på de mange svampe afholder Lille Vildmosecentret temadag om svampe søndag den 18. september […]

Svampedag på Lille Vildmosecentret
12. september 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Efteråret er over os og skovbunden er fuld af svampe. Spisesvampe er i høj kurs i en tid, hvor det er blevet moderne at lave mad fra bunden og bruge af naturens store spisekammer. For at blive klogere på de mange svampe afholder Lille Vildmosecentret temadag om svampe søndag den 18. september 10.00-16.00.

Hvilke svampe må man spise? Hvilke skal man holde sig fra? Og hvad er de optimale vækstbetingelser? Svarene på de mange spørgsmål kan du få fra svampeekspert Henning Christensen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Om formiddagen kan du i centrets udstilling gå rundt og se og høre om forskellige svampe inden vi senere skal på svampetur. Over middag kører vi til Bælum Sønderskov, hvor vi skal på svampetur, fortæller Lille Vildmosecentrets naturformidler Michael Tams Engberg. Her er der mulighed for enten at gå rundt på egen hånd og finde svampe eller gå sammen med Henning. Turen afsluttes med kaffe og en gennemgang af de indsamlede svampe ved Skovpavillonen i Bælum Sønderskov. De spiselige svampe kan tages med hjem til aftensmaden.

Hvis man ikke har lyst til at tage med på turen og i stedet bliver tilbage på centret kan man kl. 13.00 og 14.00 køre med Tørvetoget på smalsporsbanen ved centret. På turen med det gamle Tørvetog kan du høre guiden fortælle om bl.a. tørvegravning og naturgenopretning. Arrangementet er indeholdt i Lille Vildmosecentrets entrépris.

OBS: Praktisk tøj og solidt fodtøj. Medbring kniv og kurv til indsamling af svampe.

Husk også kaffe og evt. kage, der kan nydes i skoven.

.

Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

Læs også: Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev