Svanen nyder godt af sommervejret

29. juni 2014
Svanen nyder godt af sommervejret

.
Pressemeddelelse:

Sommeren med det gode vejr er kommet tidligt i år, og der er meldinger om, at de første landmænd nu begynder at tænke på at gøre høstmaskinerne klar. Men om man kan opleve høsten fra søsiden, når man tager en tur med Svanen kan vi ikke love, lyder det fra Skipper Peter Bøgh.

Men vi kan til gengæld love en helt speciel og dejlig oplevelse visuelt når Svanen, fra sit udgangspunkt i Mariager, sejler ind mod Hobro eller ud mod Dania og Hadsund på Danmarks smukkeste fjord. Og især kan vi love en kulinarisk oplevelse hvis man vælger en aftentur med buffét, som tilbydes i juni, juli og august måned.

Der er forskellige buffét muligheder med priser fra kr. 169,00 incl. turen og på nogle ture vil der være musikalsk underholdning, hvilket også er med i prisen.

Ture med Svanen er ikke forbeholdt turister, der kommer til vor kommune for at holde ferie og opleve vore mange seværdigheder. Rigtig mange borgere i Mariagerfjord kommunen kender ikke deres egen kommune, og for dem vil Svanen være en unik mulighed for at opleve fjorden fra søsiden.
Og kobler man sig på de populære Trekant ture, hvor turen på fjorden suppleres med veterantog fra Mariager til Handest og bus retur, får man et godt indtryk af nogle af vore seværdigheder.

Det er vigtigt, at vore borgere kender vores kommune, således at de kan være ambassadører når de selv drager på ferie, eller når venner og bekendte skal motiveres til at overveje at flytte til Mariagerfjord.

Lige nu oplever vi er trend indenfor erhvervslivet derhen, at virksomheder fra andre dele af Danmark, vælger at bosætte sig i Mariagerfjord med deres virksomhed, og udover et godt og attraktivt erhvervsklima har mange af beslutningstagerne også kig på de kultur og turist aktiviteter kommunen kan byde på.

Og i den sammenhæng er Svanen ikke kun en tur båd, men et af de store flagskibe Mariagerfjord har at byde på.

Se mere om sejltider m.v. her