Nyheder
Svar fra Borgmester Mogens Jespersen
.Fjordavisen.nu har bedt borgmester Mogens Jespersen om en kommentar til Søren Kjærs artikel ang. en evt. fremtidig flytning af Hadsund Rådhus til Hobro. Hermed følger svaret: Kære SørenJeg har altid værdsat dem, som var hurtige på aftrækkeren, men jeg ærgrer mig, når hurtigheden går ud over kvaliteten.Jeg vil opfordre dig til at læse Nordjyske i […]
.
Fjordavisen.nu har bedt borgmester Mogens Jespersen om en kommentar til Søren Kjærs artikel ang. en evt. fremtidig flytning af Hadsund Rådhus til Hobro. Hermed følger svaret:
Kære Søren
Jeg har altid værdsat dem, som var hurtige på aftrækkeren, men jeg ærgrer mig, når hurtigheden går ud over kvaliteten.
Jeg vil opfordre dig til at læse Nordjyske i dag den 26. oktober, hvor journalist Asbjørn Hansen skriver en artikel om samme emne som dig, men dog uden at råbe Ulven Kommer.
Analysen, som henvises til i Nordjyske, er fra 2011 hvor byrådet ved budgetvedtagelsen indskrev, at man ønskede en kort analyse af, hvorvidt det ville være økonomisk fordelagtigt at samle alle administrative arbejdspladser et sted. Som du også har læst vurderede man dengang, at besparelsen lå i omegnen af 6-7 mill.kr/år.
Ved budgetlægningen af budget 2015, tilbage i 2014, var der ønske om, at man støvede undersøgelsen fra 2011 af, og hermed så på, om forudsætningerne var ændrede, og om der i givet fald skulle igangsættes en egentlig analyse hvor både fordele og ulemper indgik.
Da byrådet ønsker at stå ved budgettes fodnoter bad Økonomiudvalget i sidste uge om en opdatering af tallene fra 2011.
Det er vigtigt at sige, at udvalget ikke ønskede at frigive noget beløb til dette, idet vi som sagt kun ønskede en opdatering. Man kan vel sige, at hvis det nu viser sig, at den årlige besparelse ligger i omegnen af for eksempel 10 mill kr/år , ja så vil der sikkert også være nogen, som mener, vi bør lave en mere tilbundsgående undersøgelse, hvor fordele og ulemper vurderes .
Til sidst vil jeg gerne understrege, at hverken økonomiudvalg, eller byråd på noget tidspunkt har diskuteret placering af en samlet bygning til administrationen, hvorfor din melding, om hvad Mariager, Arden og Hadsund får i stedet, kun er med til at give utryghed.
Venlig hilsen
Mogens Jespersen
Borgmester
Der er åbent for kommentarer nederst på siden.