Nyheder

Svar fra borgmesteren

.Hej Eigil Kristensen. Vi to har kendt hinanden længe, velsagtens over 50 år. Jeg var miniputspiller i HB da jeg stiftede bekendtskab med dig, og i alle mine år som HB`r, har du været en god og dygtig frivillig træner som vi alle så op til, hvorfor jeg også glædede mig, både da du fik […]

Svar fra borgmesteren
6. januar 2015
Af Redaktion

.
Hej Eigil Kristensen.

Vi to har kendt hinanden længe, velsagtens over 50 år. Jeg var miniputspiller i HB da jeg stiftede bekendtskab med dig, og i alle mine år som HB`r, har du været en god og dygtig frivillig træner som vi alle så op til, hvorfor jeg også glædede mig, både da du fik Poul Mortensens Mindelegat, blev æresmedlem og modtog DBU`s annerkendelse for trofast arbejde som frivillig træner i boldklubben.
Jeg må desværre konstatere nu, efter at have læst dit indlæg i avisen, at din stjerne hos mig blegner. Tilsyneladende løber du nu med halv vind og fremfører ukorrekte postulater om mig, ligesom du tillægger mig som borgmester større magt end jeg tilkommer. Jeg må i den forbindelse gøre dig opmærksom på, at anlægstilskuddet til ombygningen af stadion, blev vedtaget af Økonomiudvalget enstemmigt med alle 7 stemmer, samt 28 ud af 29 i byrådet.
Du skriver desuden at jeg på økonomiudvalgsmødet, hvor vi skulle frigive penge til at udbedre og renovere Vandrehjemmet (400.000), synes jeg at beløbet skulle hæves til 600.000 i stedet !!!!. Tror du virkelig på, at jeg ville hæve beløbet med 200.000 over den reparationspris som var ønsket. Det kunne i øvrigt være spændende at vide, hvem der har givet dig disse ukorrekte oplysninger, idet kommunale udvalgsmøder er lukkede møder, og medlemmerne har tavshedspligt om andres udsagn. Jeg føler også i denne sag trang til at oplyse dig om, at Vandrehjemmet er kommunalt ejet ( selvejende institt.), og udlejet af Mariagerfjord Kommune til Idrætscentret, og beslutningen er i øvrigt ikke er taget i økonomiudvalget, men godkendt efter indstilling fra Kultur og Fritidsudvalget.
Du mener desuden at jeg håner alle andre frivillige i kommunen, da vi som Kommune gav en gave i forbindelse med HIK`s oprykning til Superligaen. Vi valgte IKKE at give hverken klub eller spillere noget, i stedet valgte vi at give et tilskud på 50.000 til en aften for alle de frivillige som havde en stor del af æren for oprykningen. Hvis både du og jeg tænker tilbage til vores tid i HB, så popper der vel tilsvarende gaver op i tankerne, idet det ikke har været ukendt med en form for kommunal hjælp på en eller anden måde. Jeg ville gerne at vi kunne give alle kommunens ca. 250 klubber og foreninger hjælp, men det kan vi desværre ikke på samme tid, og du ved jo også at vi hvert år støtter rigtig mange, både med særtilskud og tilskud fra puljen under Kultur og Fritidsudvalget. Blot til din orientering bevilligede kommunen bla. også 400.000 til Hadsund Roklub, og 100.000 til Kajakklubben i Mariager sidste år.
Du oplyser at du sidder og venter på mit næste initiativ. Du kan roligt vente for der kommer mere. Jeg kommer fra en verden hvor jeg ved, at der skal laves investeringer for at udvikle og overleve, men jeg har også den vane, at gemme en krone når jeg har tjent to.
Til sidst vil jeg gerne sige at jeg tror på dig når du siger, at du ikke er misundelig på HIK, jeg tror nærmere du er sur over, at det nu er en blå borgmester der sidder for bordenden.

Med venlig hilsen
Mogens Jespersen.

P.S. Jeg vedhæfter lige til din orientering en liste med projekter som enten er iværksat/afsluttet eller under projektering (og finansieret).
Havneområde Øst Hadsund- lokalplan vedtaget- klar til nedrivning (privat ejet).
Havneområde Vest Hadsund v/DaVinci- afventer kloak flytning.
Lokalplan Hadsund Syd m/mulighed for byudvikling.
Erhvervelse af jord til rundkørsel og vejadgang til skole og ny Institution Visborggård v/Molhøj.
Erhvervelse og etablering af p-plads ved Kulturcentret i Hadsund.
Tilskud til opførelse af nyt klubhus Mariager Kajakklub.
Opstart af havneprojekt Mariager med erhvervelse af gamle udtjente bushaller.
Nyt Kulturhus Mariager.
Cykelsti mellem Høgholt og Als.
Cykelsti mellem Als og Øster Hurup.
Byfornyelsesprojekt Øster Hurup (KUP projekt) bymidte.
Køb og etablering af nyt Turistbureau Øster Hurup.
Etablering af ungdomsklub på Tempovej, og overvejelser om ungdomshus på gl. renseanlæg.
Nyt broanlæg til Hadsund Roklub.
Tilbagekøb/reetablering af Pieren på Øster Hurup Havn.
Køb af Hjortsminde til nedrivning for yderligere parkeringsmulighed (grusbelægn.) v Kulturcentret.
Tilskud til energirenovering i bla. Hadsund Hallerne.
Igangsætning af midtbyprojekt Arden.
Projektanalyse vedr. udbygning af skinnenet i Arden til lokaltog.
Køb af Visborg Skole til Husfliden.
Udskiftning af taget på Als Hallen.
+ mange flere mindre projekter/tilskud

Der er åbent for kommentarer nederst på siden.

Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Læs også: Kontrolkøbere afslører omfattende ulovligt salg til unge

Tilmeld dig vores nyhedsbrev