Debat

Svar på læser brev fra Niels Fjeldberg: Når valgkampen starter med personangreb

Af Emma Houe Mølgaard (DF), byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 4. november 2025

For at få kontekst, læs Niels Fjeldbergs debatindlæg her: Pjækkeri fra udvalgsmøder i Mariagerfjord Kommune

Så blev det åbenbart valgkamp – og nogen har valgt at personangreb i stedet for politik.

Et læserbrev kalder mit fravær “pjæk”. Det er ikke bare forkert – det er uordentligt.

Jeg har været åben om, at jeg i en periode har kæmpet med stress. Det skete, at jeg også var sygemeldt fra mit civile arbejde – faktisk helt væk i tre måneder, hvor jeg slet ikke arbejdede, og derefter startede stille og roligt op med få timer om ugen.
Det var ikke manglende vilje, men ansvarlighed. Når man rammes af stress, skal man tage det alvorligt – også som folkevalgt.

Før mit stress forløb

Har jeg kun holdt tre måneders barsel, selvom jeg havde ret til ni.
Hvis jeg havde taget hele min barsel, ville jeg have været væk fra omkring 27 udvalgsmøder og 9 byrådsmøder – omtrent det samme antal møder som Niels påstår P4 nævnt.

– Men fakta er at jeg i år har været fraværende fra 12 ud af 27 udvalgsmøder – heraf 4 ud af 9 møder i Klima- og Landdistriktsudvalget og 8 ud af 18 i Økonomiudvalget.

Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at passe mit hverv.
Jeg har holdt min 30-års fødselsdag i byrådssalen, jeg har forladt min familie til Halloween – udklædt – for at nå et byrådsmøde, og jeg har deltaget, når jeg fysisk og mentalt kunne.
Jeg er mor til små børn, og som alle forældre ved, kan de blive syge. Det er en del af livet – også for politikere.

Så når man vælger at kritisere andre uden at have styr på sine fakta, siger det meget om ens tilgang til politik.
Hvis man mener, man kan kaste om sig med tal og beskyldninger, som det passer én, så bliver det spændende at se, hvordan det går, hvis man selv en dag bliver valgt ind i byrådet.

For her bør ordentlighed og fakta stadig betyde noget.

Og lad os lige få slået fast: de 25.000 kroner før skat pr. udvalg er ikke en guldmine. Det svarer til under 2.100 kroner om måneden for mange timers forberedelse, møder og borgerkontakt. Man bliver ikke rig af lokalpolitik – man gør det af engagement og ansvarsfølelse.

Jeg står fortsat ved, at Udvalget for Klima og Landdistrikter bør omlægges.
Det handler ikke om, at klima eller landdistrikter er uvigtige – tværtimod.
Jeg mener bare, at arbejdet skal ligge dér, hvor det skaber mest værdi for borgerne:
• Klimadelen bør flyttes til Teknik- og Miljøudvalget,
• Landdistriktspolitikken bør ligge i Kultur- og Fritidsudvalget,
præcis som det gjorde for fire år siden.

At kalde min ærlige vurdering og mit sygdomsforløb for “pjæk” synes jeg er vildt grænseoverskridende, jeg synes ikke sådan noget mudder kaster i ri, høre hjemme i pressen.
Jeg er her for at skabe resultater, ikke for at holde møder for mødernes skyld.

Jeg pjækker ikke.
Jeg tager ansvar – for mit helbred, min familie og mit hverv.
Og jeg vil fortsætte med at sige tingene, som de er – også når det ikke passer ind i andres valgkampfortælling.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!