.
Af Klaus Hansen
Søndagscafé, seniordans, gymnastik og trædrejning er blandt nogle af de aktiviteter, som aktivitets- og kulturhuset Biecenteret i Hobro tilbyder. Centret er en del af det tidligere Bies Bryggeri, og de gamle bygninger skaber en hyggelig atmosfære for de mange mennesker, der kommer og går hver dag.
Biecenteret i Hobro er et samlingssted for mange af byens borgere. Centeret tilbyder en masse aktiviteter, der er med til at styrke fællesskabet mellem seniorerne i byen. Det vil vi gerne anerkende og bakke op om i Sydbank. Derfor er det med stor fornøjelse, at vi uddeler fondsmidlerne til foreningen, siger Sandie Damborg, der er privatrådgiver i Sydbank Hobro.
Nye maskiner i træværkstedet
Ernst Kristensen er én af mange seniorer, der har sin vante gang i Biecenteret. I snart otte år er han kommet i centeret, hvor han har dyrket sin hobby i træ- og drejeværkstedet. Takket være donationen fra Sydbank Fonden har værkstedet nu fået nye maskiner, som gør hobbyen lidt sjovere, forklarer han.
Pengene har vi brugt på en ny rundsav og en afretter, som gør arbejdet noget lettere og sjovere for os, fortæller Ernst Kristensen, hvis store passion er træskåle, som han drejer på værkstedets drejebænk.
Udstilling og overrækkelse
Biecenteret inviterede alle interesserede til en lille udstilling af seniorernes træproduktion i forbindelse med donationsoverrækkelsen den 28. august, hvor også Sandie Damborg fra Sydbank Hobro besøger centeret for at overrække dem donationen.
Læs også: