Nyheder

Sydbank i Hobro godt fra start

.I oktober 2013 slog Sydbank dørene op til rådgivningsafdelingen i Hobro, og den er kommet rigtigt godt fra start. Bankens tre medarbejdere privatrådgiver Lea B. Rasmussen, erhvervsrådgiver Jesper S. Mikkelsen og filialdirektør Morten H. Grotrian, har haft et travlt, men også godt første år, og det er deres oplevelse, at kunderne er glade for at […]

Sydbank i Hobro godt fra start
SONY DSC
24. december 2014
Af Redaktion

.
I oktober 2013 slog Sydbank dørene op til rådgivningsafdelingen i Hobro, og den er kommet rigtigt godt fra start. Bankens tre medarbejdere privatrådgiver Lea B. Rasmussen, erhvervsrådgiver Jesper S. Mikkelsen og filialdirektør Morten H. Grotrian, har haft et travlt, men også godt første år, og det er deres oplevelse, at kunderne er glade for at have fået Sydbank til området.

– Kunderne har taget godt imod os, også selvom en rådgivningsafdeling er en lidt anderledes måde at drive bank på. Sydbank har med Hobro-afdelingen fået et godt og solidt fodfæste her i området med stor tilgang af såvel privatkunder som erhvervskunder. Vi er blevet taget utroligt godt i mod her i Hobro og der virker til, at vi har et godt match med det kunderne ønsker og Sydbank. Det har været vigtigt for os, at skabe et stærkt lokalt hold, hvor vi lægger vægt på, at have gode relationer og kompetent rådgivning udtaler Morten Grotrian.

Sydbank har et stærkt rådgivnings setup til både private-, erhvervs- og formuende kunder og dette har vi krydret med mange års lokal forankring i erhvervsrådgiver Jesper S. Mikkelsen og filialdirektør Morten H. Grotrian, som igennem deres erhvervsaktive karrierer har både arbejdet i lokalområdet i rigtigt mange år.

Vi er meget bevist omkring det, at tage del i lokalområdet og hele holdet i Hobro er stærkt involveret i forskellige lokale foreninger og netværk, fortæller Morten Grotrian, filialdirektør for Sydbanks nye rådgivningsfilial i Hobro.

Et stærkt hold
Der var derfor heller ingen tvivl om, at man skulle finde en kompetent barselsvikar, da der blev brug for det i slutningen af november måned. Sydbank i Hobro har på den plads forstærket holdet med privatrådgiver Michael Nygaard Holst. Michael kommer fra Kolding, hvor han også er udlært i Sydbank, og det er således en erfaren Sydbank-mand, de har fået med på holdet i Hobro.

Jeg ser frem til at lære et nyt lokalområde at kende, og jeg synes, det bliver spændende at prøve kræfter med et mere opsøgende dagligt arbejde, hvor vi ikke sidder så meget bag skrivebordet, siger Michael Nygaard Holst.

Michael Nygaard Holst er for en god måneds tid siden flyttet fra Kolding til Aarhus sammen med sin kæreste. Efter en knæskade satte ham ud af spillet som fodboldspiller, holder han formen ved lige med fitness og løb.

En rådgivningsfilial er forskellig fra andre Sydbank-filialer på den måde, at man har fokus på rådgivning af kunderne. Vi har f.eks. ikke en kasse i banken, men til gengæld har vi sat en ind- og udbetalingsautomat op i Adelgade 5. Det betyder, at vi reelt har byens bedste åbningstider på kontanthåndtering og en god mulighed for kunderne til, at hente feriepenge, når der skal bruges Euro, udtaler filialdirektør, Morten Grotrian..

Sådan får du styr på din skat i det nye år

Læs også: Sådan får du styr på din skat i det nye år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev