Tag forskud på juleglæderne på Mariagerfjord Bibliotekerne

17. november 2023

Julemagi med Faster Lizzie

Der tages forskud på juleglæderne på Mariagerfjord Bibliotekerne, når julesæsonen skydes i gang med juleteater for de 3-6 årige, julemandens værksted og Juletræsfest for hele familien.

Juleteateret Faster Lizzies Jul kommer hele fjorden rundt og starter med en forestilling i Hadsund KulturCenter mandag d. 20. november, dernæst på Hobro Bibliotek tirsdag d. 21., i Kulturhuset i Arden torsdag d. 23. og slutter af på Mariager Bibliotek fredag d. 24. For kun 25 kroner per nissenæse kan du være med til en hyggelig eftermiddag i faster Lizzies køkken, når julehumøret skal findes.

Juletræsfest for hele familien
Søndag d. 26. november slår Mariagerfjord Bibliotekerne i samarbejde med Hadsund KulturCenter, Kulturcaféen og Hadsund Bio 1+2 dørene op til en festlig eftermiddag for hele familien, når der skal danses om juletræet og rigtig julehygges – måske julemanden endda har pakket et par julegodteposer til børnene. Billetter kan købes for 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn.

Juleværksted og julehygge
Søndag d. 3. december er det første søndag i advent, og julemandens værksted åbner på Arden bibliotek. Kig ind forbi mellem kl. 13-16 og lave julegaver til dem, der betyder mest for dig. Der vil også være en julegavepakkestation, så dine gaver kan blive fint pakket ind. Denne søndag er der også julemarked i hele kulturhuset, hvor du kan gå på opdagelse efterfølgende. Arrangementet er et samarbejde med Kulturhusforeningen og er gratis og kræver ingen tilmelding.

Billetter til alle arrangementer samt mere info derom kan findes på www.mariagerfjordbibliotekerne.dk