Nyheder

Tea Grud blev Årets Asfergborger 2014

.I Asferg har de skabt en tradition for at hylde deres ildsjæle og i år blev Tea Grud ved byfesten udnævnt til Årets Asfergborger. Byfesten i Asferg er, som i mange andre byer, en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler mange af byens borgere til fest og samvær. Her, foran en stor del af byens borgere, […]

Tea Grud blev Årets Asfergborger 2014
14. august 2014
Af Redaktion

.
I Asferg har de skabt en tradition for at hylde deres ildsjæle og i år blev Tea Grud ved byfesten udnævnt til Årets Asfergborger.

Byfesten i Asferg er, som i mange andre byer, en årligt tilbagevendende begivenhed, der samler mange af byens borgere til fest og samvær. Her, foran en stor del af byens borgere, begrundede Henning Dines Petersen valget af Tea Grud som Årets Asfergborger et valg baseret på de begrundelser og argumenter, som borgere i Asferg havde brugt i deres indstilling af Tea, som kandidat til titlen.

I en af indstillingerne stod blandt andet at Tea Grud er en gæv pige. Hun har ydet en utrættelig indsats i bestræbelserne på at bevare en dagligvarebutik i Asferg, både med hensyn til at skaffe en købmand, og i forhold til det store arbejde med udvidelse af butikken og Tea deltager i det hele taget aktivt i byens øvrige foreningsliv blandt andet som formand for Asferg Invest. Hun opfattes som en holdspiller, der gerne lægger kræfterne i for fællesskabet skyld.

Med hendes indsats og virkelyst er Tea Grud, sammen med mange andre asfergborgere med gå på mod med til gøre Asferg til et aktivt og attraktivt sted for byens borgere.

I Asferg er der liv og sammenhold

I disse år strømmer folk mod de store byer, og diverse fremskrivninger viser, at de fleste landområder vil opleve tilbagegang i befolkningstallet. Det er den historie der igen og igen fortælles om udviklingen i Danmark, men fordi der overordnet set er noget om snakken, så gælder det ikke alle steder.

Der er stor forskel fra by til by og i det enkelte lokalområde, er det ildsjælene, der med deres virketrang, initiativ og indsats gør en forskel for deres by. Ildsjælene tager slæbet, kommer med ideer og får dem ført ud i livet. Det giver et lokalområde liv og liv gør det attraktivt at bosætte sig. Netop sådan er det i Asferg.

Indsatsen og initiativerne bliver nemt taget for givet og for at undgå det lancerede man for fire år siden prisen Årets Asferg-borger. I en by som Asferg, hvor ildsjælene er helt afgørende, synes vi, at vi skal hædre dem, sagde Henning Dines Petersen, kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland, ved overrækkelsen af prisen.

Med udnævnelsen som Årets Asfergborger følger 5.000 kroner doneret af Sparekassen Kronjylland. Pengene skal bruges på lokale formål og det er nu op til Tea at vælge, hvad hun synes pengene skal bruges til.

Billede:
Tea Grud blev udnævnt til Årets Asfergborger 2014. Her har hun netop fået overrakt prisen og en donation fra Henning Dines Petersen, kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Spentrup.

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt