Hobro og omegn
Teaterkredsen Mariagerfjord: Kan man miste noget, man aldrig har haft
KAN MAN MISTE NOGET, MAN ALDRIG HAR HAFT?
Af Klaus Hansen
I teatret Mungo Parks TATOVERING skal en ung kvinde tage afsked med sin far, som hun aldrig har kendt, da han pludselig ligger for døden. Mungo Park er et teater for unge og har aldrig før spillet i Hobro.
Her kastes hun tilbage til skelsættende situationer i sin faderløse ungdom i 00´erne, hvor hun – i sin iver for at udfylde tilværelsens tomrum ender i situationer, der sætter sig dybe spor i hendes endnu unge krop.
Forestillingen veksler konstant mellem nutiden med den døende far og fortiden i et broget ungdomsmiljø, hvor man taler alverdens forskellige sprog i opgangene, og Danmark er i krig i Mellemøsten.
Forestillingen, der spilles på , onsdag den 23. marts kl 19.30, er arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord.
Billetter til forestillingen – samt tilkøb af Teaterbuffet fra kl. 17.30 til 150 kr pr kuvert – købes på Teaterkredsens hjemmeside www.tkmf.dk.
HUSK at for hver voksenbillet, du køber, har du mulighed for at tage en ung under 25 år GRATIS med i teatret!
Læs også: