Nyheder

Tempranillo til tops

.Af Claus Forrai, finansbureauet.dk Tempranillo er for manges vedkommende synonymt med den for år tilbage allestedsnærværende Rioja. Og i takt med Rioja´ens fald fra popularitetens tinder, har Tempranillo druen også i måttet finde sig i at blive presset længere og længere ud i den vinøse skyggeside i forbrugernes bevidsthed. Men nu er popularitetspendulet for alvor […]

Tempranillo til tops
25. juni 2014
Af Redaktion

.
Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tempranillo er for manges vedkommende synonymt med den for år tilbage allestedsnærværende Rioja. Og i takt med Rioja´ens fald fra popularitetens tinder, har Tempranillo druen også i måttet finde sig i at blive presset længere og længere ud i den vinøse skyggeside i forbrugernes bevidsthed. Men nu er popularitetspendulet for alvor begyndt at svinge den anden vej igen. Dels som følge af Rioja producenternes selvskabte genfødsel, og dels som følge af andre spanske vinregioners nyvundne stjernestatus med udspring i Tempranillo druen, som eksempelvis Ribera del Duero.

Tempranillo druen formår dog også at præstere i andre regioner end ovennævnte. Og ofte til et langt bedre forhold mellem pris og kvalitet. Det er ugens vindervin et perfekt eksempel på. Bodegas Tridente Entresuelos 2011 hedder den, og kommer fra den spanske Zamora region. Den forhandles af AndrupVin.dk til en pris af 85 kr. ved køb af 6 flasker. En vin som med sikkerhed ville have kostet mindst det dobbelte hvis den havde heddet Ribera del Duero til efternavn – hvilket baseret på smagen alene ville være et kvalificeret gæt. Markant og besnærende næse med toner af lys chokolade og tobak, tæt sødmefuld mund med noter af sorte oliven, trøffel og mokka i skøn forening og med en lang intensiv eftersmag med markant peber touch. Super vin til prisen.

Testvinder
Bodegas Tridente Entresuelos 2011
******
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 85 kr. ved 6 stk

Andre anbefalede vine:

Hewitson Miss Harry Barossa Valley 2011
******
Forhandler: Erik Sørensen Vin
Pris: 119,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: Vidunderlig blød og indsmigrende australsk GSM vin af højeste klasse med silkebløde tanniner, fin frugtfylde og klassiske pebertoner i eftersmagen. Australsk GSM når det er bedst.

Tarapacá Merlot 2012
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 59,75 kr. ved 6 stk
Kommentar: Lækker chilensk Merlot med fin elegance. Let røget næse og blød mund med afrundede toner af skovbund, peber og tobak. Godt køb.

Edmeades Mendocino County Zinfandel 2011
******
Forhandler: Jysk Vin
Pris: 99 kr. ved 6 stk
Kommentar: Californisk powervin i absolut bedste Zinfandel stil med masser af peber, punch, røg og tobak – sådan skal en Zinfandel skæres.

Granite Ridge Shiraz 2011
*****
Forhandler: Vinens Verden
Pris: 69 kr.
Kommentar: Spændende sydafrikansk Shiraz med sødmefuld kirsebærnæse, mellemfyldig mund med varm frugt og krydrede undertoner og en pæn lang eftersmag med noter af engelsk lakrids.

Torbreck Old Vines GSM Barossa Valley 2011
******
Forhandler: Hj Hansen Vin / Vinspecialisten
Pris: 115 kr.
Kommentar: Super lækker australsk pleaser fra Torbreck. Sødmefuld næse med et hint af gran og delikat kølig mund med krydrede noter og lang intensiv eftersmag med dominans af hvid peber. Fantastisk vin.

Le Preare Turris IGT 2012
******
Forhandler: SuperBest
Pris: 83,33 kr. ved 3 stk i uge 25
Kommentar: Delikat norditaliensk sag fra Amarone producenten Cantina Valpolicella Negrar med blødt attak og sødmefulde mund med toner af mørk chokolade, trøffel og oregano pakket ind i sart bitterhed. Super vin til prisen.

Bodegas Juan Gil 12 Meses 2012
******
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 119 kr. ved 6 stk
Kommentar: En spansk superpleaser med varm kødfuld næse og sødmefuld pompøs mund righoldige mængder mørk frugt og noter af cayenne peber og muskat. Et brag af en vin

Chateau la Couranconne Magnificat Rasteau 2010
*****
Forhandler: Holte Vinlager
Pris: 120 kr. ved 6 stk
Kommentar: Super lækker sydfransk sag på højt niveau med tæt næse og opulent mund med generøse mængder mørk chokolade, peber og tobak. Godt køb til prisen.

Alamos Malbec Rosé 2013
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 49,95 kr. ved 12 stk
Kommentar: Laksefarvet lækkerbidsken fra Alamos med næsten Provence agtig elegance og præcision. Herbal næse og letbitter mund med sødmefuld eftersmag. Super køb til prisen.

Caro 2009
*****
Forhandler: Skjold Burne Vinhandel
Pris: 269,75 kr.
Kommentar: Argentinsk topvin fra Barons de Rothschild & Nicolas Catenas med intensiv næse med noter af tjære og pompøs mund med righoldige mængder sort frugt tilsat peber, vanilje og espresso pakket pænt ind i silkebløde tanniner. Et absolut brag af en vin.

Bodegas Juan Gil 4 Meses 2013
*****
Forhandler: AndrupVin.dk
Pris: 75 kr. ved 6 stk
Kommentar: Tætpakket sag med masser af frugt og fedme. Pæne mængder mørk frugt, tobak og mokka i både næse og mund tilsat et strejf af vanilje i eftersmagen. Godt køb til prisen.

Rueda Basa Blanco 2013
******
Forhandler: philipsonwine.com
Pris: 59,95 kr. ved 6 stk
Kommentar: At en hvidvin er baseret på Verdejo druen skal efter undertegnedes opfattelse normalt opfattes som en advarsel. Men i Telmo Telmo Rodriguez´es fortolkning holder den hele vejen hjem. Fantastisk lækker sag med indsmigrende næse af græs og citrus og cremet mund toner af pære og ananas. Super køb til prisen.

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner Vurdering
****** Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen
***** Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen
**** Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen
Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt