.
Hadsund Tennisklub var igen i år repræsenteret på Jyllands Tennis Unions tur til Tyrkiet med 4 spillere.
Turen gik fra Ålborg til Club AliBay, Manavgat ca. 5 km
syd for Side.
Med på turen var 86 andre spillere fra Midt-
og Nordjylland samt 4 professionelle trænere, så der blev
både trænet og spillet kampe hele ugen, men der var også tid til en dukkert i det 28 grader varme Middelhav og hyggeligt samvær med de andre spillere.
Club AliBay er et kæmpe Tennisressort med plads til
3000 gæster med i alt 62 tennisbaner.