.
I forbindelse med Hadsund By Running er der fredag aften koncert og mulighed for en dans med den legendariske Hadsund gruppe The Recycle Band.
Denne gruppe er garant for 60´er og 70´er musik af meget høj klasse, og medlemmerne har spillet i et utal af forskellige grupper siden starten af 60´er i f.eks. Les Manes, Wind Set, Sly, Søren og Jesper, Bongoes, The Flunkeys samt engelske succes grupper.
Medlemmerne Søren Klang Kristiansen, Finn Kannegaard, Mogens Jespersen, Bill Dale og Jørgen Albert Hass har fundet sammen i dette fritidsband, efter mange år på de danske landveje, og de mødes med jævne mellemrum i øvelokalet til nogle hyggelige timer. Timerne i øvelokalet og deres store erfaring har skabt et bredt repertoire af 60´er og 70´er musik, som enkelte gange om året bliver luftet i en god sags tjeneste, som her ved Hadsund By Running.
Kom og hør, genhør eller dans med fredag aften kl 20.00 til 24.00 på torvet i Hadsund -der er gratis adgang.