Politik

Theresa Berg Andersen: SF vil have en lov der skal komme børnefattigdom til livs

Omkring 4 % af børnene i Nordjylland vokser op i fattigdom. Det betyder at der i hver nordjysk skoleklasse sidder cirka eet barn i gennemsnit, som vokser op i fattigdom. SF, Enhedslisten og Alternativet er gået sammen om et beslutningsforslag, en fattigdomslov, der skal forpligte partierne på at nedbringe antallet af danskere, der lever i økonomisk armod og de følgekonsekvenser, der medfølger.

Theresa Berg Andersen: SF vil have en lov der skal komme børnefattigdom til livs
23. april 2024
Af Redaktion

– Børn skal ikke bekymre sig om der er råd til at få mad på bordet eller gaver til klassekammeraternes fødselsdag. Men det kræver politisk handling og en bindende lov at ændre på det, siger Theresa Berg Andersen, SFs socialordfører og valgt i Nordjylland

Forslaget skal med inspiration i klimaloven sætte retningen og efter ikrafttræden skal der igangsættes initiativer og tiltag.

– Fattigdom trækker spor langt ind i voksenlivet. Børn der er vokset op i fattigdom risikerer dårligere uddannelse, længere perioder som arbejdsløse og lavere indkomst som voksne. Det er vi nød til at handle på politisk, siger Theresa Berg Andersen

Forslaget indeholder flere konkrete elementer. Der er tale om en officiel fattigdomsgrænse, en målsætning om at halvere antallet af fattige danskere og oprettelse af et fattigdomsråd. Regeringen vil endvidere pålægges at fremlægge en konkret handleplan i bekæmpelsen af børnefattigdom.

Baggrund
Forslaget kan læses her

Tallene for Nordjylland kan ses i en analyse fra AE-rådet, der også viser, at samlet 47.000 børn på landsplan vokser op i fattigdom, hvor der ikke er råd til at dyrke fritidsaktiviteter, tre måltider om dagen eller fejre højtider som jul.
Analyse fra AE-rådet

Flere forskningsstudier, blandt andet et foretaget af Rune V. Lesner for Vive, viser, at hvis man blot lever et år under sin opvækst i fattigdom, kan det påvirke helbred, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet negativt. Studie fra VIVE

Hvis vi som samfund investerer i sociale indsatser og formår at mindske risikoen for, at børn, der vokser op i fattigdom, ender i voksenfattigdom og uden en ungdomsuddannelse fra 15 til 10 procent så øger vi børnenes samlede livsindkomst med 30 milliarder kroner. Hvilket også vil bidrage til samfundet gennem større skatteindtægter og lavere brug af offentlige ydelser. Analysen fra Kraka

Artikel i Information: Tænketank: Der er milliarder på spil ved at hjælpe børn ud af fattigdom | Information

Nye ændringer i Grøn Pulje kan have stor betydning for Mariagerfjord

Læs også: Nye ændringer i Grøn Pulje kan have stor betydning for Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Nye ændringer i Grøn Pulje kan have stor betydning for Mariagerfjord

Læs også: Nye ændringer i Grøn Pulje kan have stor betydning for Mariagerfjord