Hadsund og omegn

Thiele Hadsund støtte sender HB-drenge til Italien

.AF Klaus Hansen Køb briller med styrke hos Thiele Hadsund hele maj måned 2019 og støt HB/ASV U14 drenge med 50,- pr solgt brille. Sådan lød det her på fjordavisen.nu i slutningen af april fra Thiele Hadsund og HB. HB-drengene kunne derfor mandag eftermiddag lade sig fotografere sammen med Majken Fly foran Thiele Hadsund på […]

Thiele Hadsund støtte sender HB-drenge til Italien
4. juni 2019
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Køb briller med styrke hos Thiele Hadsund hele maj måned 2019 og støt HB/ASV U14 drenge med 50,- pr solgt brille. Sådan lød det her på fjordavisen.nu i slutningen af april fra Thiele Hadsund og HB.

HB-drengene kunne derfor mandag eftermiddag lade sig fotografere sammen med Majken Fly foran Thiele Hadsund på Storegade i Hadsund og modtage sponsoratet, som vil være med til at gøre turen for spillere, ledere og forældre mulig.

– Jeg tænker, at det er en fin måde at støtte lokale foreninger som fx Hadsund Boldklub på og er da også sikker på, at fodbold-drengene og deres forældre er glade for bidraget til den kommende tur til Italien.

En fed oplevelse som drengene vil huske resten af livet, lyder der fra indehaver af Thiele Hadsund Majken Fly.

Majken Fly og resten af holdet hos Thiele Hadsund har stået klar til at give kunderne den helt rigtige løsning med deres store ekspertise, hvilket rigtig mange i den forgangne måned har benyttet sig af, og det er tid til at gøre regnskabet op i forhold til de lovede støtte kroner til HB/ASV U14 drengenes kommende tur til Italien.

– Drengene har omdelt forskellige magasiner, årsregnskaber, solgt lodsedler mm. Uden at sætte konkret beløb på kan vi bare sige at vi har været rigtig glade for denne aftale med Thiele Hadsund og at det har givet et rigtig godt og stort beløb til vores tur, fortæller Bo Andreasen fra HB/ASV og smiler.

Genbrugsbutik på Mariagervej udsat for hærværk

Læs også: Genbrugsbutik på Mariagervej udsat for hærværk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler